- Forside
- Temaer
- Når kærlighed gør ondt
Er du bange for at gøre din kæreste vred
I nogle forhold forandrer forelskelsen og respekten sig til jalousi, kontrol og måske endda fysisk eller psykisk vold.
Er du på vej ind i et voldeligt forhold?
- Du ser ikke dine venner/veninder så meget mere.
- Din kæreste er meget jaloux og forlanger konstant at vide, hvor du er og hvem, du er sammen med.
- Du er så bange for at miste kærligheden, at du har svært ved at sige nej.
- Du tør ikke sige din mening.
- Du er bange for at gøre din kæreste vred.
- Du tænker, at din kærestes vrede nok skal gå over, hvis bare du lader være med at ....
- Du går med det helt alene, fordi du ikke vil have, at andre skal synes dårligt om din kæreste eller om dig (fordi du har sådan en kæreste).
Hvis nogle af udsagnene passer på dit forhold, er I måske på vej i en forkert retning. I et kæresteforhold skal man kunne sige fra – uden at være bange for konsekvenserne. Din kæreste skal respektere dine grænser - også selv om I ikke er enige. Hvis du har brug for gode råd til, hvordan du får sagt fra i tide, er du meget velkommen på UngeChatten.
Går din kæreste over stregen?
Selvom du elsker din kæreste, er det aldrig okay, hvis din kæreste:
- Vil bestemme over dig
- Truer dig eller slår (også selvom det kun er når han/hun har drukket)
- Tvinger dig til sex mod din vilje
- Taler grimt om dig eller til dig
- Behandler dig nedladende og ydmyger dig foran andre
- Kontrollerer, hvem du er sammen med og hvad, du laver
Hvis du nikker genkendende til nogle af udsagnene ovenfor, har I brug for hjælp! Det kan godt være, at din kæreste elsker dig, men det er aldrig i orden at slå, true eller behandle sin kæreste dårligt.
På UngeChatten eller BørneTelefonen 116 111 kan du tale anonymt med en rådgiver, som har tid til at lytte til din historie og forstå din situation - sammen finder vi frem til den bedste hjælp for dig.
Har du lyst til at dele din historie? Skriv den her: