Sådan får du hjælp

Går du ofte rundt med ondt i maven? Er du ked af det og sjældent glad? Føler du dig ikke tryg? Sådan skal det ikke være! Som barn har du nemlig ret til at vokse op et rart sted, hvor du er tryg.

 

Det er vigtigt, at du reagerer, hvis du ikke bliver behandlet ordentligt af dine forældre, venner eller andre. Det kan være svært at sige fra og få mod til at tale om dine oplevelser, men det hjælper at snakke med nogen i stedet for at gå rundt med problemerne alene.

På BørneTelefonen og BørneChatten kan du helt anonymt tale med en voksen rådgiver om lige, hvad du har lyst til. Du kan spørge om dine rettigheder, men I kan også tale om andre ting. De voksne på BørneTelefonen sidder der for at hjælpe dig – lige meget om dine problemer er store eller små.

Måske har du brug for en bisidder?
Det mærkelige ord bisidder er vigtigt, hvis du har brug for hjælp, til at få det bedre hjemme. For en bisidder er en voksen, som kan hjælpe et barn og tale hans eller hendes sag, når noget skal bestemmes.

Gennem Børns Vilkår kan du få din egen bisidderDet koster ikke noget og med en bisidder, får du en rådgiver, som hjælper dig, og alle børn i Danmark har ret til at få en bisidder.

 



Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk