Vigtigt at søge hjælp!

Du skal tale med nogen om de seksuelle overgreb, du bliver udsat for, så du kan få hjælp:

 




Gode råd til dig, som har været udsat for seksuelle overgreb:

  • Det er aldrig din egen skyld, at du bliver udsat for seksuelle overgreb!
  • Det er aldrig dit ansvar at stoppe den voksne i at begå de seksuelle overgreb!
  • Det er altid forældrene, som de voksne, der skal passe på barnet, beskytte barnet og sikre barnet bedst mulig opvækst. Det er aldrig barnets opgave.
  • De seksuelle overgreb skal stoppes, så det ikke sker igen!
  • Du skal have hjælp til at bearbejde de overgreb, du har været udsat for!
  • Den voksne, der udsætter dig for overgreb, skal stoppes og have hjælp.

Hvad sker der, når jeg søger hjælp? 
Når du søger hjælp, kan du rette henvendelse til kommunens børnefamilieafdeling, som er dem, der foretager anmeldelse til politiet. Du kan også henvende dig direkte til politiet, som derefter kontakter de sociale myndigheder. Ved afhøringer af dig skal de sociale myndigheder være til stede hos politiet.

Når der er foregået seksuelle overgreb i familien, må forældrene ikke få det at vide forinden - af hensyn til politiets efterfølgende efterforskning. Forældrene orienteres af politiet.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der efterfølgende kommer til at ske. Men vi ved med sikkerhed, at du har ret til at få hjælp. Og du behøver ikke være alene om at søge og få hjælp – du har blandt andet ret til at have en bisidder.  



Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk