pixel

Skilsmisse

Livet, som du kender det forandres, når dine forældre skal skilles. Forandringer sker hele tiden i en familie, men en skilsmisse er en af de store forandringer, som kan være rigtig svære for både børn og voksne. For de fleste børn er det en vanskelig og forvirrende tid, når forældre beslutter, at de ikke vil være sammen mere.


Mange børn er bekymrede for, hvad der kommer til at ske med familien efter en skilsmisse. Måske kan det trøste dig lidt at tænke, at I altid vil være en familie, men på en anden måde end den måde I var familie før. Det vil tage tid, at vænne dig til jeres nye situation. En ting er dog helt sikkert - din far vil altid være din far, og din mor vil altid være din mor. Det vil aldrig ændre sig.  

I dette tema kan du få gode råd og læse om nogle af de spørgsmål, følelser, tanker og bekymringer, som andre børn har fortalt om. Hvis din mor og far er gået fra hinanden, kan du måske genkende nogle af dem. Selvom det ikke kan løse dine problemer, så kan det nogle gange være godt, at finde ud af, at man ikke er den eneste. 

img17

Børns rettigheder

Tema

Du skal ikke finde dig i hvad som helst...

Skriv til BørneBrevkassen   Log på BørneChatten


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk