pixel

Gode råd til venner

Dette er skrevet til dig, som er ven eller veninde til en, der har mistet sin far eller mor (eller søskende). Det kan være svært at vide, hvordan man skal opføre sig, og hvordan man kan hjælpe:

 

  • Vær som du plejer, hvis du kan.
    Din ven/veninde har brug for at mærke, at tingene kan være ”normale”.
  • Lyt og vær nærværende.
    Lyt, hvis din ven taler om den, han har mistet eller om svære følelser. Du skal ikke gøre noget, men vise din ven, at du godt vil høre på det, han fortæller.
  • Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så sig DET:
    "Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige nu, hvor du fortæller om alt det. Skal vi snakke om din mor – eller vil du helst ikke?”
  • Spørg din ven, hvordan du bedst kan støtte i hverdagen.
    "Jeg vil gerne hjælpe dig i skolen i hverdagen -  hvordan kan jeg bedst gøre det?”
  • Læg mærke til store forandringer.
    Hvis din ven opfører sig meget anderledes end tidligere, så sig det til ham/hende. Det kan være fordi, han har brug for hjælp. Spørg, om der er noget, du kan gøre – eller foreslå, at han taler med en voksen om det.
  • Husk, at sorg er forskellig, ligesom mennesker er forskellige.
    Nogen græder meget, andre lidt. Det kan godt gøre ondt inden i, selvom man ser glad ud.
  • Husk at gentage dit tilbud om hjælp.
    Den, der har mistet, har måske ikke lyst til at snakke om det i dag – men vil gerne om to uger. Derfor er det vigtigt at spørge igen. 
  • Brug ikke trøsteord.
    Sig aldrig: ”Det går snart over”  og prøv ikke på at trøste sorgen væk. Den forsvinder aldrig.  Sig hellere: ”Pyha, det må være svært”. 
  • Hold ikke din ven uden for.
    Man kan nemt føle sig anderledes og udenfor, når man har mistet. Hvis du vil være en god ven, så sørg for at trække din ven med til alt, hvad du selv går til – og som I plejer at være sammen om.
  • TAK fordi du har læst dette. Det gør dig allerede til en særlig god ven.
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk