Om døden

Når man oplever at miste en, man holder meget af, har man ofte mange tanker og spørgsmål om døden. Her er nogle eksempler:

Hvad ved vi egentlig om døden?

Hvorfor er de fleste bange for døden?

Fordi vi ikke ved, hvad der sker med en, når man er død.
Fordi der aldrig er nogen døde, der kan komme tilbage og fortælle os, hvordan det er.
Fordi vi næsten altid er lidt bange for noget, vi ikke kender.

Hvad kan hjælpe, hvis man har mange tanker om døden?

At tale med en voksen, som er god til at lytte.
At læse en god bog, hvor døden ikke er uhyggelig at læse om (fx Brødrene Løvehjerte).
At tale med andre børn, der har mistet en, de holder af fx i en sorggruppe.

Tænk, hvis den anden forælder også dør?

Alle raske forældre burde tale med deres børn om, hvor de skal bo, hvis forældrene dør i utide. Men de fleste tror, de er udødelige.
Det er naturligt at få tanker om, at den anden også kan dø. Men den samme ulykke rammer næsten aldrig to gange i en familie. Og den samme sygdom rammer meget sjældent begge forældre.
Det er almindeligt efter en forælders død at frygte den andens død – det er fordi, man har opdaget, at man kan miste en, man holder af.
Tal med din nærmeste voksne om dine tanker. Det er også godt at snakke om, hvor du skulle bo, hvis det helt utænkelige skulle ske. Det giver ro inden i, hvis man tør tale om det – og det er ikke noget, man dør af!

Hvad, hvis jeg selv dør?

Alle mennesker tænker ind imellem på, at de selv skal dø en dag. Det er normalt. Hvis du tænker på det HVER dag gennem lang tid, skal du tale med en voksen om det.
Mange børn bliver bange for selv at dø, hvis de har mistet en bror eller søster. Men meget få børn i Danmark dør, så det er ikke sandsynligt, at du også dør, mens du er barn.
Måske er du bange for at have den samme sygdom som den, der døde. Fortæl det til en voksen og tag den voksne med til lægen, som kan undersøge dig. Det er ikke nok, at andre voksne siger, du ikke er syg. Lægen undersøger dig, så ved du med sikkerhed, at du ikke er syg.