Om tavshed
Nogle børn og voksne tror, at hvis man bare tier stille og ikke nævner den døde, så har den, der har mistet det nok bedst. Her er nogle spørgsmål og svar om, hvad tavshed kan betyde:
|
|
|
Hvorfor må jeg ikke bare lade være med at snakke om det? |
- Det er usundt for et menneske at være tavs og alene, hvis noget forfærdeligt er sket, fx at man har mistet en, man holdt af.
- Tanker om savn og sorg kan ”gnave” i en, hvis man går længe alene med dem. Så kan man få ondt i maven eller i hovedet – eller blive svimmel og træt.
- Hvis man ikke selv vil tale om dødsfaldet eller den døde, så tør andre som regel heller ikke.
- Det er bedst for børn, der er triste efter et dødsfald, at de taler med andre om det. Måske vil man ikke lige i starten. Så kan man sige: ”Lige nu er det bedst for mig ikke at snakke om det sørgelige. Jeg skal nok selv sige til, når jeg vil snakke om det”.
|
|
|
Hvorfor siger mine klassekammerater slet ikke noget? |
- Mange kammerater ved ikke, hvad de skal sige. Derfor siger de ikke noget.
- Måske er de også bange for at gøre den, der har mistet ked af det.
- Måske er de også blevet forskrækkede. De er blevet bange for også selv at miste en mor eller far.
- Du kan sige til dine kammerater, hvordan du helst vil have det. Fx: ”Jeg bliver glad, hvis I en gang imellem spørger, hvordan jeg har det, nu, hvor min far er død”. Eller du kan sige: ”Jeg vil helst ikke snakke om min far her i skolen”.
|
|
|
Hvorfor spørger de voksne hele tiden, hvordan jeg har det? |
- Det er som regel hårdt, hvis INGEN spørger, hvordan man har det. Men det kan også være hårdt, hvis de voksne spørger hele tiden.
- De voksne, der spørger meget, gør det som regel, fordi de gerne vil hjælpe dig.
- Mange voksne ved, at tavshed kan være det værste for et barn, som har mistet, så derfor kommer de måske til at spørge for meget.
- Fortæl de voksne, hvordan de bedst kan hjælpe dig – måske er det lige nu bedre for dig at blive inviteret i biografen end at snakke?