pixel

Der findes flere former for vold

Fysisk vold er f.eks. når man bliver slået, sparket, skubbet, fastholdt, brændt, rusket mm. En enkelt lussing, er også vold. Den fysiske vold er, den som er mest synlig for øjet, fordi den kan vise sig på kroppen som blå mærker f.eks.

Psykisk vold er når man bliver ydmyget, hånet, talt meget grimt til, truet eller nedgjort eller bliver afstraffet, og låst inde på værelset. Psykisk vold følger altid med, når børn udsættes for fysisk vold. Eller når børn oplever fysisk vold i deres familie (f.eks hvis far slår mor).

Seksuel vold er når man bliver tvunget til sex mod ens vilje, eller når nogen overskrider ens grænser i forhold til berøring og sexuel adfærd, og gør en utryg og utilpas. Du kan læse mere om seksuel vold her.

Hør Anna David synge sangen 'Kun hjertet slår'. Hun lavede sangen til kampagnen VORES ANSVAR - NEJ TIL VOLD MOD BØRN. Læs meget mere om kampagnen her

Mads fik tæv. Mange tæv. Når der lå sukker på bordet, når Mads ikke havde tømt opvaskemaskinen, eller hvis hans mor havde haft en dårlig dag. Så kylede hun vaser og tallerkener efter ham, rev og hev ham i håret. Mads ringede til Børns Vilkår og fik hjælp af Bisidderkorpset

Fakta om vold i Danmark:

  • Vold findes i alle slags familier.
  • Ca. 22.000 børn mellem 0-18 år lever i familier med vold. (Tal fra Servicestyrelsen)
  • I hver klasse sidder der i gennemsnit 2 børn, som udsættes for vold i deres familie.
  • 1.400 børn behandles hvert år for vold på landets skadestuer.



Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk