hjælp ! min bror ryger hash og har A.D.H.D

Jeg ville gerne ha' nogle bud til hvordan jeg kan blive bedre til at håndtere situationer i forhold til emnet! og kunne give min (syge) bror nogle ordentlige svar, uden at det pisser ham af, der skal nemlig ikke særligt meget til at han ryger helt op i det røde felt.

Han ryger 1-4 gange om ugen, det påvirker ham ikke så meget mere når han er skæv. Før i tiden var han lidt agressiv og meget mere "slatten" ! nu er han ikke slatten, men den del af "slattenheden" er røget over i agresiviteten, så man skal passe meget på hvis man kan mærke, eller lugte på ham at han har røget!

Det skal lige siges at både min bror og jeg er på samme alder ( 15 år) jeg er bare ikke udviklet ligeså hurtigt som ham, så han bruger sin størrelse og sin styrke i mod mig så godt han kan. Nogle gange ender det også med at jeg for sagt noget forkert, som ikke er medvilje, så han slår/sparker og andre beskidte knep.

Jeg er tit bange for at han vil gøre mig noget, jeg er bange for min egen bror! Så det jeg egentlig spørger om er : Hvordan skal jeg være over for ham så han ikke bliver mere agressiv (når han ryger), eller lader vreden gå ud over en?? og hvis i har nogle konkrete sætninger som jeg evt. kunne bruge..

Kære du

Kære dreng på 15!
Mange tak for dit brev. Du skriver, at du har en bror, der har ADHD og som ryger hash flere gange om ugen og du vil gerne vide, hvordan du skal tale til ham, når han bliver aggressiv.

Sikke svært det må være for dig, at se på at din bror har det så svært. Hvor er det flot, at du kan se det, og hvor er det godt, at du søger hjælp.

Det bedste man kan gøre når nogen bliver vrede, eller hvis man bliver uenige med nogen, er som regel at gå efter sagen og ikke personen. Det vil sige, at hvis I bliver uenige og kommer op at skændes, så forsøg at tale ud fra den konkrete sag og hvordan den påvirker dig, istedet for at beskylde din bror for hvad han har gjort.

Det kan man kalde at blive på egen banehalvdel. Det vil sige, at hvis du føler, han beskylder dig for noget, som du ikke har gjort, fordi han har røget hash, så kan du eksempelvis sige til ham, at du føler dig beskyldt for noget, som du ikke er herre over. 

Hvis du skulle komme til at sige noget "forkert" til ham, er det ok at undskylde eller "beklage", hvad du har sagt. Så tager du ansvar for dig selv, det virker tit positivt på den anden.  

Hvis du bliver bange for ham, så gå væk og pas på dig selv. Gå evt. til dine forældre og bed dem om hjælp.
Måske kan du også tale med dine forældre om, hvordan de taler til din bror, det kan være de har nogle fif som du kan bruge? Når jeg læser dit brev, så bliver jeg lidt bekymret for, om dine forældre er klar over, hvor meget det påvirker dig. Hvis ikke de ved det, kunne det måske være en ide at overveje, om ikke de skulle have det at vide..?

Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tel. 116 111 eller skrive ind på BørneChatten, hvis du har brug for flere råd.  Måske kunne du også have brug for at snakke med nogen om, hvor hårdt det kan være at have en bror, der fylder så meget derhjemme..?

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Kommentarer

A.D.H.D

En af mine venner har også a.d.h.!! Det er meget synd for ham for han kan gå helt amok..

14-11-2011

En bekymret

Er der ingen voksne overhovedet i jeres nærhed? Skolen, fodbolden, håndbolden, familie eller andet? Bare en som kender jer og jeres søskende?

30-06-2011

lidt det samme

Hej jeg er selv 15 og har en bror på 23 år og det er nøjagtig det samme med damp og Hash bortset fra at han ikke slår eller sparker men fuck han kan blive sur og råber af en til man tuder. Jeg gik direkte til sagen selvom han blev sur over at jeg sagde at det var någet pjat at han røj hash og alt det der og han skulle tage sig sammen og efter nogle uger begyndte han at holde op

30-04-2011
Show 1 - 3 of 3

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk