Jeg føler mig meget ensom. Både i skolen og efter skolen. Jeg er ikke så populær i min årgang (9. klasse), jeg har ikke rigtig nogle veninder i klassen. Jeg snakker godt med dem alle i min klasse, men jeg føler ikke, at jeg sådan er venner med dem. Dem i klassen er sammen med hinanden efter skolen, og det er jeg ikke. Efter skole, er jeg bare hjemme, og for det meste bare på computeren.
Jeg er muslim, og må ikke være udenfor, når det er mørkt (for min far ihvertfald) Havde jeg ikke min far, havde jeg nok fået langt mere frihed. Så ville jeg få mig et fritidsjob, være sammen med folk, og gå til noget i min fritid. For alt dét, må jeg ikke for min far. Jeg har i et stykke tid nu, tænkt meget over, at det kreative er noget for mig.
Jeg er ikke god i skolen, og det med lektier er bare slet ikke mig! Jeg vil gerne bruge min tid på noget, hvor man skal være kreativ. Jeg har tit tænkt på at blive skuespiller, når jeg bliver ældre, og jeg vil gerne begynde at gå til dramatimer efter skole. Jeg har bare nogle problemer: For det første er det dyrt, og jeg er hundrede procent sikker på, at min far ikke vil betale for det. For det første fordi, jeg jo skal være hjemme som normalt og koncentrerer mig om skolen (han ved ikke, at jeg er dårlig i skolen. det er kun min mor der ved, at jeg doven), og for det andet er det dyrt, og vi er ikke så forfærdelig rige i min familie.
Hvad skal jeg gøre? Jeg føler, jeg spilder min tid på ingenting. Jeg føler ikke, jeg kan opnå de ting, jeg gerne vil. Hvad er meningen med livet? Er det ikke, at opnå sine drømme?
Kære pige på 15 år.
Det er dejligt at høre, at du stadig har dine drømme i behold. Du lyder som en pige, der tænker over tingene. Du ved godt, hvad du vil, men din baggrund som muslim gør det svært for dig.
I din alder er det meget svært, når man ikke er sammen med veninderne i fritiden, for det er i høj grad der, man kan komme tættere på hinanden, end man kan i skolen.
Du skriver, at du snakker godt med pigerne i skolen, men at du ikke føler dig så populær. Jeg tænker, at når du snakker godt med de andre piger i klassen, så er det fordi, de godt kan lide at være sammen med dig. Men da du aldrig deltager i noget efter skole, bliver det ikke til mere.
Du må ikke gå ud om aftenen for din far, men måske kan det lade sig gøre, at du inviterer nogle af pigerne med hjem en eftermiddag/ aften? Du kunne f.eks. byde på te og lidt guf, og måske kunne I se en film sammen? Var det en idé at snakke med din mor om det? Jeg tror nemlig, at det gælder for dig om, at finde andre muligheder, så du ikke bruger al din energi på at tænke på alt det, der ikke kan lade sig gøre...
Jeg kan sagtens forstå, at det går dig på, men da det nok ikke er særlig sandsynligt, at din far skifter mening, tænker jeg, at du skal bruge din kreativitet til at finde andre muligheder. Der er jo lidt tid om eftermiddagen efter skole, som du måske kan bruge bedre end bare at gå hjem for dig selv.
Det lyder spændende med dine planer om at blive skuespiller, og du har ret i, at livet bl.a. går ud på at realisere sine drømme.
Men jeg kan godt se både det tidsmæssige problem og det økonomiske. I nogle kommuner tilbyder Ungdomsskolen undervisning i drama, og det er gratis, men tit ligger undervisningen om aftenen. Men prøv alligevel at undersøge det i din kommune. Måske kunne du få lov, hvis du kunne følges f.eks. med en storebror eller en fætter?
Jeg tror, du kan have glæde af at kende
www.etniskung.dk
Her kan du læse om andre unge i samme situation som dig, og det kan måske hjælpe lidt på ensomheds følelsen at du ikke er alene. Du kan også få anonym rådgivning af rådgivere, der alle har baggrund i en anden kultur, ligesom du har det.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen