Mor og far har sex :-(

Kære Børnebrevkassse.

Jeg har det meget skidt med min mor og far har sex. Jeg har selv hørt dem sige de skulle have børn og set dem have sex. Det var meget ubehaligt at de gjorde det lige for næsen af mig.

Min mor er sur på mig fordi hun synes at jeg opføre mig dårligt og jeg kan heller ikke stole på min far for han drikker alkohold.

Hilsen rigtig trist pige :-(

Kære du

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har brug for at få snakket med nogen om de ting, der sker i dit liv.

Først vil jeg sige, at det selvfølgelig er en helt naturlig ting, at voksne mennesker har sex med hinanden, men det skal selvfølgelig ikke ske foran dig… I dit brev kan jeg ikke læse, om det var med vilje, at de gjorde det foran dig, eller om du tilfældigt opdagede dem…? Jeg tænker, at det nok måske er den sidste, så det vil jeg basere mit svar på…

Det er helt klart en ubehagelig oplevelse for et barn at se voksne have sex med hinanden… De er jo intime sammen på en måde, som børn ikke kender dem… Jeg tænker, at du måske har brug for at få fortalt din mor og måske din far om det her, så de ved, at du synes, det er meget ubehageligt… På den måde forstår de måske, at de skal være mere opmærksomme på at låse døren eller finde andre tidspunkter i fremtiden…

Jeg er godt klar over, at det måske er svært at få sagt, men måske er det nemmere at skrive dem et brev. Fortæl dem, hvad det gør ved dig, når du skal se eller høre, at de har sex… Spørg dem, om de ikke vil tage hensyn til dig fremover…

Du skriver i brevet, at dit forhold til dine forældre er lidt problematisk… Du fortæller, at din far drikker alkohol… Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, hvor meget det er, og hvor ofte det er… Men hvis det er et problem i din familie, tænker jeg det er vigtigt, at du får snakket med din familie om det… Måske kan ovenstående brev også indeholde det emne…?

Hvis forældre drikker for meget, kan kommunen hjælpe dem med at holde op med at drikke. Det har kommunen faktisk pligt til at hjælpe med, hvis de får at vide, at en far eller mor drikker for meget. Kommunen har rigtig søde og dygtige folk til at hjælpe din far, så hele familien kan få det bedre. For det påvirker desværre alle i familien, når en af de voksne drikker for meget.

Hvis kommunen skal have at vide, at din familie har brug for hjælp, kan du ringe til dem selv, eller du kan måske få en voksen til at hjælpe dig med at ringe til kommunen. Det kan være, du har en sød lærer, en klubmedarbejder, en nabo eller en moster, som du stoler på, og som du vil kunne fortælle, at du synes din far drikker for meget. Så kan den voksne hjælpe dig med at få det fortalt til kommunen, så de kan sørge for, at din far får hjælp.

Du kan også ringe til Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. Her kan du både snakke problemerne igennem - og du kan få hjælp til at kontakte kommunen, hvis du beslutter dig for det. Men du kan også bare være anonym og bruge det til at få vendt tankerne lidt med en sød voksne, der lytter og forstår dig.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 

Send en hilsen

Hjælp os med at fejre de frivillige på BørneTelefonen og deres indsats - send en hilsen til dem.

Er dine forældre skilt?

Så vil vi meget gerne høre din mening. Følg linket og giv os dine idéer og gode råd.

Skriv til BørneBrevkassen

Video

Se hvordan du skriver til BørneBrevkassen

Læs mere om Børns Vilkårs Bisidderkorps   Log på BørneChatten  

Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk