Problemer med min mor...

Kære børnebrevkasse.

jeg er en pige på 13 år. Mine forældre er skilt så jeg bor hos min mor. Min far bor ca.2 timers kørsel væk, men han har en lejlighed her i byen som han er i hver anden weekend hvor jeg så besøger ham. Problemet er bare at mig og min mor slet ikke kan enes. Vi skændes tusind gange om dagen, og det ender altid med at jeg lægger mig ind på mit værelse og grædder. Jeg kan ikke klare det længere.

Jeg har prøvet at skrive et brev til min klasselære, men hun tog det ikke rigtigt alvorligt. Jeg har ikke andre jeg kan snakke med om det. Min far ved godt at det ikke går så godt mellem mig og min mor, men han kan ikke rigtigt gøre noget ved det. Jeg er rigtig glad for min skole, og at bo i selve byen, så jeg ønsker bestemt ikke at flytte væk, men jeg er bare aldrig glad og går konstant og tænker over om min mor overhovdet kan lide mig. jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, så jeg håber i vil hjælpe mig.. :)

Kære du

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det ikke altid er rart for dig derhjemme, når du og din mor skændes meget.

Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du mon har forsøgt at fortælle din mor, hvad det gør ved dig, at I skændes så meget? Måske din mor også har en oplevelse af, at I skændes meget...?

Nogle gange kan det være godt at have en tredje person med, så to mennesker, som er gået skævt af hinanden, kan få talt ordentligt sammen igen. Så det var en super god idé, at du forsøgte at involvere din klasselærer, men meget ærgerligt, at hun ikke rigtigt tog det alvorligt. Kunne det være en idé at vise din klasselærer dit brev her fra BørneBrevkassen? Måske kan brevet være med til at understøtte alvorligheden af jeres daglige skænderier?

Eller måske du hellere vil forsøge at tale med din far om det? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om dine forældre kan kommunikere sammen..?

Alle børn/unge oplever skænderier med deres forældre - især i teenageårene, hvor man som ung prøver at blive mere selvstændig. Det skal bare ikke være skænderier i en sådan grad, at man føler, at det hele er kørt i hårdknude, og at man er ked af det hver dag.

Husk du har mulighed for at snakke lidt mere om situationen derhjemme med en rådgiver på BørneTelefonen på telefon 116 111. Det er anonymt og gratis, og rådgiveren vil måske kunne spørge lidt mere ind til, hvordan du oplever det derhjemme - og på den måde spore sig lidt mere ind på, hvad der kan hjælpe dig og din mor.

Mange hilsner fra BørneBrevkassen

Kommentarer

TAAAAAK :o)

Tusind tak det svar hjalp også mig meget :o) Og det var også når jeg blev tenager at det started. I er søde at I vil hjælpe os unge. TAK.

22-05-2012
Show 1 - 1 of 1

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk