forelskelse...

Kære Børnebrevkasse
jeg er en pige på 12 år gammel jeg er tyrker altså muslim så dette kan jeg ikke fortælle mine forældre. Der er en dreng jeg sidder og tuder over hverdag fordi jeg er så forelsket. mit problem er at jeg næsten ikk kender ham jeg ser ham engang imellem men snakker ikke med ham kun 1 af hans venner.

jeg er venner med ham på facebook men har ikke hans mobilnummer eller andet. jeg ved ikk hvordan jeg kommer i kontakt med ham det er så irriterende, jeg er virkelig gode veninder med hanss kusine men hun skal aldrig ha noget af vide om dette.
 
jeg ved virkelig ikk hvad jeg skal gøre jeg ser ham næsten hver søndag fordi vi begge kommer til noget skøjtning om aftenen. jeg tør ikke sige det til nogen jeg er på samme alder med ham. vil bare gerne lære ham meget bedre at kende, og ved ikke hvordan.

Kære pige på 12
Tak for dit brev. Du skriver, at du er blevet forelsket i en dreng, og gerne vil komme i kontakt med ham, for at kunne lære ham bedre at kende. Jeg kan godt forstå, du kan gå og være ked af det. For når man er forelsket i én, så vil man meget gerne se og snakke med den person, men kan man ikke komme til det, ja så kan det være hårdt. 

Det at blive forelsket, kan også være en dejlig følelse. Hvor man bliver rigtig glad og det begynder måske også at kilde  lidt i maven. Man kan fx forelske sig i en person, elske en person eller også fx holde af en person, uden at man nødvendigvis behøver at være kærester. 

Fordi du er muslim, behøver du ikke at være bange for at blive forelsket - det er jo en følelse, som opstår uanset hvilken kultur man kommer fra, så det er der ikke noget unormalt i. 

Som ung kan man møde mange spændende unge i sit liv. Og man kan blive forelsket flere gange i sit liv. Når man møder en, man er interesseret i, så er det tit godt at lære personen at kende, for når man så måske bliver kærester, så kan man bedre forstå og respektere hinanden.

For dit vedkommende, skriver du at du vil lærer drengen bedre at kende. Hvilket jeg synes lyder fint.
Du skriver, at du allerede er venner med ham på facebook og ser ham hver søndag til skøjtning. Kunne du eventuelt snakke med ham til skøjtning? eller skrive en besked på facebook?

Du kunne evt. starte med blot at snakke med ham om fx skøjtning, om han synes det er sjovt og hvad han ellers kan lide at lave. På den måde kan I måske få en samtale igang og lære hinanden bedre at kende? Måske kunne du så senere fortælle ham, hvad du føler for ham, hvis du har lyst til det? Og finde ud af om han også føler noget for dig?

Eller måske kunne du også fortælle ham, at du synes, han er rigtig sød, og at du godt kunne tænke dig at blive bedre venner med ham?  Jeg ved godt, at det i nogle muslimske familier ikke er accepteret, at man har kærester eller drengevenner, når man er i din alder. Det gør det selvfølgelig ekstra svært for dig, fordi du oven i alle dine følelser er bekymret for om nogen opdager det og evt. bliver vrede på dig. 

Hvis drengen også er muslim, så tænker jeg, at han godt vil kunne forstå, at du er i klemme... Måske vil I så faktisk kunne få en snak om, hvordan man tackler det at have venner af det modsatte køn, når ens forældre ikke bryder sig om det.  

Nogle gange så forestiller man sig som barn/ ung at ens forældre forstår mindre, end de faktisk gør, og derfor forsøger man slet ikke at tale med dem.  Jeg ved ikke, om det er muligt for dig, for du er jo den, der kender din situation bedst, men måske kunne du overveje, om det ville give mening at snakke med en af dine forældre om nogle af de her ting..?

Jeg siger ikke, du skal gøre det, men det kan nogen gange være godt at snakke med sine forældre om ens venner, så man kan snakke sammen om tingene og have tillid til hinanden.  Når man fx har sine venner med til fødselsdagsfester eller noget andet, så ved ens forældre fx hvem ens venner er, og det kan give dem en tryghed.

Men det er selvfølgelig op til dig, hvor meget du ønsker at dele med dem. For det kan selvfølgelig godt være svært at snakke med sine forældre om kærlighed eller venskab med drenge, da man kan være genert eller da man måske ikke er vant til at snakke om det fx pga kulturen.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe og ønsker dig alt godt. Har du brug for at snakke mere om det, er du velkommen til at kontakte os igen fx via BørneChatten eller BørneTelefonen. Måske kunne du også have glæde af at ringe til telefonrådgivningen Etnisk Ung, der er en rådgivning for unge, der som dig er vokset op i en famile med en anden kulturel baggrund. Deres nummer er: 70 27 03 06.

Kh BørneBrevkassen