min kærste rejser til u.s.a til næste år

hej børnetelefon
jeg er en pige på 14 år mit liv er noget være rod men nu tager jeg bare en ting som lige nu går mig på. jeg har en kærste vi har været sammen 1 år snart 2 men han skal måske rejse til u.s.a til næste år og vi kan ikke bruge skype eller sende breve og vi kan ikke ringe han er det bedste der nogen sinde er sket for mig han hjalp mig op da jeg bode hjemme jeg er besat på en måde af ham jeg frygter at miste ham det er min værste frygt nogen sinde at miste ham.
 
han skal på efterskole der over og være der et helt år det er utænkeligt og jeg kan jo ikke gøre noget jeg er i plejefamilie og har næsten ikke set ham eller.. da jeg boede hjemme sås vi hver dag nu er det kun 1 - 2 gange om måneden eller hver 2.
 
jeg kan ikke klare det han skal længere væk fra mig hjælp mig hvad skal jeg gøre og jeg har snakket med ham om det men 1: han kan ikke selv bestemme det
2: jeg ville ikke gøre ham ked af det fordi han ikke kan gøre noget
3: når han er væk vil jeg frygte mig selv for jeg er cutter og har dumme tanker.
 
men prøv at tænk hvis han ikke er her så er det endnu et nederlag for mig og jeg er bange for at jeg løber ud et eller andet sted at jeg gør enten selvmord eller bare nøjes med grimme ting( cutting) jeg elsker ham og savner ham og jeg sover ikke om natten jeg ´lukker øjnene men sover ikke og jeg er begyndt at få lidt meget lidt sorte render under mine øjne jeg er fortapt kan ikke leve uden ham hvordan holder jeg mig oppe til han kommer tilbage uden at savne ham for meget ?

Kære 14 årige pige.

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om hvor svært du har det med at skulle undvære din kæreste, og om at du skader dig selv.

Det lyder til, at du har en rigtig god kæreste, som har hjulpet dig igennem nogle rigtigt svære ting. Det er rigtig dejligt for jer, men også et stort ansvar, han bærer. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at fortælle ham om det, så du ikke kommer til at gøre ham ked af det. 

Jeg ved ikke, om der er nogle voksne, der er der til at støtte dig? Du skriver, at du er anbragt i en plejefamilie, jeg ved ikke om du allerede har talt med dem, eller om det er en mulighed for dig at tale med dem om det? Jeg kan sagtens forstå, at det betyder rigtig meget for dig at have din kæreste, og at han har været en rigtig stor støtte for dig, men jeg må også sige til dig, at det er vigtigt, at der også er nogle voksne, der hjælper dig… 

Du skriver, at din kæreste måske skal til USA til næste år, og det bekymrer dig rigtig meget allerede nu. Du skriver, at du nærmest er besat af ham. Når du skriver sådan, tænker jeg, at du måske selv tænker, at du er for meget afhængig af ham? Det er helt normalt, at når man har haft det svært, og der er nogen der hjælper én, at man så bliver rigtig glad for dem og har brug for dem. Men hvis de tanker om den person, som man er glad for, helt styrer én, har man brug for noget hjælp til at håndtere følelserne.

Frygten for at miste er noget, de fleste kan genkende, men umiddelbart lyder det som om, at du frygter så meget, at du godt kunne have brug for noget hjælp til at bearbejde den frygt? Jeg ved ikke, om der er nogen voksne, du kunne forestille dig at kunne tale med? Dine plejeforældre, en lærer eller evt. din rådgiver oppe på kommunen? De har ofte nogle muligheder for at stille op med nogle ting, der kan hjælpe. Det kan måske være lidt svært at gå til møde på kommunen og få sagt, hvad man har brug for, og derfor har du ret til at tage en bisidder med. Det kan være en voksen, du kender og stoler på, eller det kan evt. være fra Børns Vilkårs bisidderkorps. Vores bisiddere er voksne, der kender til børns rettigheder, og som støtter børn og unge i at tage til samtaler på kommunen, og vi har hjulpet rigtig mange børn og unge, der ikke følte, at de blev lyttet til af de voksne.

Du skriver, at du cutter og har dumme tanker, og det er får mig til at tænke, at det virkelig er vigtigt, at der er nogle voksne, der kan hjælpe dig og tale med dig... Jeg ved ikke, om du kender den forening, der hedder "Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade"? Du kan læse mere om dem ved at klikke >>>her De har både telefon, mail og chatrådgivning - og man kan også få personlig rådgivning. De har mange forskellige tilbud til børn og unge, der skader sig selv, og som gerne vil stoppe. Måske du skulle prøve at kontakte dem..?

En anden mulighed kunne være, at du ringer til BørneTelefonen eller logger på UngeChatten, hvis du måske har brug for nogle andre råd, eller blot har brug for at snakke din situation igennem - det er du meget velkommen til.

Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen