Trekants drama.

Hej
jeg er en pige på 15 år ! Jeg har været single i lidt over 1 år nu, fordi jeg aldrig kom videre efter jeg slog op med min eks. Men jeg er kommet videre, fordi så fandt jeg en speciel fyr. Jeg havde noget med ham i ca. 3 uger, og i den tid vidste vi godt, at vi kunne lide hinanden.

Men han skriver meget med min bedsteveninde, så det har gjordt mig i tvivl.. Ret meget! Men problemet er bare, at hun var ikke ovre sin eks, men nu er hun kommet videre? Jeg undre mig bare om hun måske har fået føleleser for den samme fyr, som mig? :( Jeg har ikke rigtig mod til, at spørge hende, fordi nogle gange har hun det bare svært, at fortælle folk noget. Men ellers snakker vi med hinanden om ALT!

Forleden spurgte jeg fyren om han kunne lide hende, han sagde så ja lidt.. Men jeg spurgte ham aldrig om han havde følelser for os begge. HAR I NOGEN RÅD??!?!?

Kære du

Kære pige på 15

Tak for dit brev. Jeg kan godt høre, at du er i lidt af et dilemma! Du fortæller, at din kæreste måske er vild med både dig og din veninde. Og du er bange for, at din veninde også er vild med din kæreste... Hvis jeg har forstået dig korrekt..?

Jeg tænker, at når man er nervøs eller bekymret, sådan som du giver udtryk for, så er det bedste man kan gøre for sig selv, for at få det rart i maven igen, at tale om det. Så måske kunne du alligevel fatte mod til at få fortalt din kæreste og din veninde om dine bekymringer..? Jeg kan høre på dig, at du ikke rigtigt tør - så måske vi sammen kunne finde idéer til, hvordan du kan få spurgt henholdsvis din veninde og kæreste..? 

Jeg ved, at nogle finder det rarest at skrive deres tanker ned på et stykke papir... Så måske du ville have lettere ved at skulle spørge din veninde og eller kæreste via et brev, en sms eller lignende..? Du har nemlig været super god til at fortælle BørneBrevkassen, hvad du er bekymret for...

Du beskriver i dit brev, at I eller snakker med hinanden om alt... Så mon ikke hun vil finde det helt fair, at du spørger hende, hvad der foregår mellem hende og din kæreste..? Hvis du forsøger at vende situationen om, ville du så ikke selv finde det helt okay, hvis din veninde konfronterede dig..?

Du er nok også nødt til at finde ud af, hvor du og din kæreste står... Måske kunne du fortælle ham, at det gør dig lidt utryg, at han fortæller dig, at han er lidt glad for din veninde - og at de skriver så meget sammen, som de gør.. Hvad tænker du om det..?

Jeg håber, at du har fået lidt mod på det, og at du føler, at du har nogle handlemuligheder i forhold til, hvordan du kan få talt med din veninde og kæreste.

Hvis du stadig sidder tilbage med spørgsmål til, hvordan du ellers kan gribe det an, så vil jeg råde dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er anonymt og gratis. Det gode ved BørneTelefonen er, at rådgiveren har mulighed for at spørge ind til nogle ting, som kan være lidt svært at få uddybet, når man henvender sig BørneBrevkassen.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive igen.

Varme hilsner fra BørneBrevkassen

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk