- Forside
- Søger du rådgivning?
- BørneBrevkassen
- Mobning og drillerier
"overfald"

hej bb.
jeg er en dreng på 14. jeg går på efterskole og her for et par dage siden. kom 3 drenge jeg bor på gang med ind på mit værelse imens jeg sov. 2 af dem holte mig nede og 1 af dem barberet mine venstre ben med en barbermaskine. jeg tør ikke sige det til en lære fordig at de sage at de ville tæve mig vis jeg sage det til lærene.
hvad skal jeg gøre?
Kære du
Hej dreng på 14
Tak for dit brev. Det lyder ikke rart at blive vækket i søvne på denne måde. Det er faktisk en slags overfald, du er blevet udsat for, og det må have været meget ubehageligt for dig.
Jeg ved ikke, hvorfor drengene har gjort dette imod dig, måske fordi de syntes, det kunne være sjovt? Men det er i hvertfald ikke i orden, når du ikke synes om det. Og noget andet, der ikke er i orden, er, at de går og truer dig, for at du ikke kan sige det til din lærer. Det er meget alvorligt, for ingen skal trues, da det er ubehageligt og kan gøre én bange og faktisk er det ulovligt.
Er du stadig utryg, vil jeg råde dig til at genoverveje, om ikke det var en ide at snakke med din lærer om alt det her, og dine forældre..? I første omgang kunne du måske vise dem dit brev og understrege, at du ikke har lyst til, at de andre skal vide, at du har fortalt om det..? For de har ansvaret for, at du trives og bør gøre noget for at dette ikke gentager sig, hverken for dig eller andre.
En anden mulighed kunne måske være at du snakkede med drengene, hvis du selv har mod på det, og tror, det vil gøre en forskel..? Måske kunne du spørge dem om, hvorfor de gjorde det imod dig, og sige at du ikke synes om det, og at du ikke vil have, at det sker igen..? Måske er de i virkeligheden godt selv klar over, at de gik langt over grænsen - og hvis du har en fornemmelse af, at de egentlig er utilpasse med det, så kunne denne mulighed måske være god..?
Der findes heldigvis andre måder at tage enmer op på, end at holde et møde, hvor du bliver et punkt på dagsordenen, og det er lærernes job at finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig uden at de risikerer at gøre situationen værre for dig... De drenge, der gør dette, bør også lære, at man skal behandle andre ordentligt og respektere andres grænser.
Du skal formentlig stadig gå endnu et halvt års tid på skolen og det er rigtig lang tid, hvis man skal gå omkring og være bange for hvad de andre kan finde på.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe. Ellers er du velkommen til at kontakte os via BørneChatten eller på BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan tale med en rådgiver om, hvad du ellers kan gøre.
Vh BørneBrevkassen