Mobning

Hej Brevklasse.

Jeg har brug for hjælp, jeg er en pige som er blevet utrolig meget mobbet i skolen fra 4.kl til nu. Jeg går i 10.kl idag! Jeg bliver jagtet, mobbet og truet på mobil og net.

Der er en som har ugivet sig for at være mig på Facebook fx, jeg ved ikke hvordan jeg anmelder den eller skriver til Facebook! Jeg er virkelig bange, jeg tør ikke gå udenfor en dør. Jeg har kun få venner, jeg ved ikke hvorfor jeg bliver mobbet. Jeg menner ikke at jeg har gjort nogen noget. Jeg ved ikke hvorfor jeg skal mobbes og trues!

Jeg er virkelig ked af det og har det også rigtig dårligt. Jeg får lidt hjælp, men ikke nok synes jeg ikke. Har i ikke nogen gode råd i kan give mig?

Kære du

Kære pige

Det lyder absolut ikke som en rar situation. Det lyder også som om, du er blevet vant til at blive mobbet. Det du beskriver er på ingen måder i orden, og der skal gøres noget ved det.

Jeg tror, du er nødt til at få talt med et voksent menneske, som du kan stole på. Jeg vil også helt klart anbefale dig at tale med din lærer om det. Hvis du har mulighed for at have en forælder eller et familiemedlem med, vil det nok også være en fordel.

Når I taler om det, kan du bede om, at få at vide hvad skolen kan gøre for at sørge for, og hvad du selv kan gøre. Jeg forestiller mig, at du har vænnet dig til at være ked af det og til at være på vagt. Når man har det sådan, så er det meget svært at koncentrere sig om, at leve et liv der er rart.

Det du fortæller om Facebook, mobil, net og trusler er faktisk strafbart. Du kan selv anmelde det til Facebook ved allernederst til højre på din side at klikke på "hjælp" og derefter på "anmeld misbrug eller overtrædelse af politik". Men det tænker jeg ikke alene løser dit problem. Jeg tror som sagt, at du er nødt til at få de voksne omkring dig på banen, så de kan hjælpe dig...

Hvis det ikke er noget der kan stoppes lige med det samme ved en ganske almindelig påtale, så vil jeg anbefale jer at få lavet en politianmeldelse på det straks. Igen vil det være en god ide at få talt med et voksent menneske inden, som så kan støtte dig undervejs. (Hvis politiet bliver inddraget, så vil de formentlig give sagen til en SSP-medarbejder, der er en særlig medarbejder for børn og unge. Som bl.a. arbejder med at stoppe digital mobning. De har som regel ret godt styr på, hvad man kan gøre.) 

Jeg håber, du får løst dine problemer meget hurtigt, så du kan komme til at leve et ungdomsliv, lige som du har lyst til. Det kan være rigtig svært at komme godt igennem. Derfor skal du tage imod al den hjælp, du kan få. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe herind eller skrive igen. 

Mange hilsner fra BørneBrevkassen

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk