Hejsa BørneBrevkasse.
Jeg er en pige på 11 år. Jeg bliver mobbet nede på min skole. Jeg hader at komme i skole og flere gange er jeg stukket af fra skolen. Jeg bliver altid mobbet. Min veninde mobber mig også. Jeg har sagt til min lærer og mine forældre men det hjalp ikke. Jeg har tænkt på at snakke med min veninde men jeg fandt ud af at hun bare sladre til de andre.
Jeg har snart prøvet alt undtagen at skifte skole da mine forældre mener at jeg ikke bare skal stikke af fra problemerne. Jeg bliver sindsyg. Jeg græder hver dag. Jeg føler at ingen elsker mig. Jeg har VIRKELIG BRUG FOR HJÆLP!!! Jeg har selvmordstanker og jeg ved ikke om jeg kan klare det mere PLZZZZZ SVAR HURTIGT!!!
Kære pige på 11,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet til os for at få hjælp. Jeg forstår rigtigt godt, at du er træt af at blive mobbet, og at du bliver ked af det. Alle børn har ret til at have en god skoledag, hvor de har det godt med at komme i skole, og hvor der ikke finder mobning sted. Hvis der er problemer i en klasse, så nogen mobber hinanden, så skal der gøres noget ved det.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, og at du kan få en følelse af, at ingen elsker dig, især når du, som du skriver, har bedt både din lærer og dine forældre om hjælp. Men jeg tænker også, idet du skriver til BørneBrevkassen for at få hjælp, at du er modig, og at du ikke har lyst til at give op - mon det er rigtigt forstået..?
Når nogen mobber, er det altid fordi, at der er noget der ikke fungerer i klassen, det er aldrig den enkeltes skyld. Det betyder, at der i din klasse er skabt nogen uheldige og dumme måder at være sammen på - måder der går ud over dig. Derfor skal din lærer også gøre noget ved det, og jeg tænker, at du måske bliver nødt til at sige det til hende igen..?
Tror du, det er en mulighed..?
Måske skulle du få dine forældre til at hjælpe dig med at sige det..? Du fortæller, at dine forældre siger, at du ikke bare skal løbe fra problemerne, men så tænker jeg, at de må hjælpe dig med at løse dem, ved f.eks. at snakke med din lærer.
En mulighed kunne være, at du måske viser dit brev og mit svar til dine forældre og din lærer, hvis du synes, det er svært at tage hul på sådan en snak. Jeg synes nemlig, at du meget fint beskriver, hvordan du har det - dine tanker og følelser... Mon du kan det..?
En anden mulighed kunne være, at du snakker med en anden voksen, du har tillid til, som kan støtte og hjælpe dig i at få snakket med dine forældre og din lærer - For jeg tænker nemlig, at det er alvorligt, at du har selvmordstanker...
Det kan være en anden lærer, en sød pædagog fra din sfo/klub eller måske et andet familiemedlem..?
Du skal vide, at du også er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale mere med en af vores rådgivere der.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen.