hej.
i sommers da vi var på vej ud at cykle med min mormor og morfar, min lille søster og mine 2 fætre skete der noget vildt underligt. det startede med at jeg var belvet stukket af en bi og skulle have noget medecin, derfor kørte min mormor, lille søster og 2 fætre i forvejen. jeg sad i sufaen og så TV da min morfar pluslig kaldte på mig fra WC'et.
der jeg kom der ud låste han døren og kiggede underligt på mig.. han tog fat i min bluse lige da telefonen ringede.det var min mormor der spurte hvor vi blev af.i dag opblevede jeeg det samme, da jeg var henne ved dem. min mormor kom heldig vis op lige på det samme tidspunkt.
hilsen mig.
Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Flot at du har skrevet. Jeg kan godt læse, du synes, at det er underligt det, som skete med din morfar, og jeg kan godt forstå, at du føler, som du gør. Det var da også fuldstændig grænseoverskridende, den måde han opførte sig på!
Jeg forstår dit brev sådan, at du føler, det var ubehageligt, og føler at din morfar gik over din grænse. Men at det var din mormor, der begge gange fik ”stoppet din morfar”. Jeg synes bestemt også, at han går over grænsen, og det er ikke normalt for en morfar at gøre sådan.
Det er flot af dig, at du ved, hvor din grænse går, og det skal du holde ved. Jeg tror, det er vigtigt, at du får snakke med nogle voksne om det her, du har oplevet. Så din morfar kan få at vide, at det ikke er ok at gøre, som han gør. Nogle gange kan man være bekymret for, om ens forældre vil tage det alvorligt, hvis man fortæller dem om den slags oplevelser.
Hvis ikke du kan snakke med dine forældre, eller hvis du er bange for, at de måske vil prøve at gøre det til en bagatel, så er der måske en anden voksen omkring dig, du kan betro dig til; en i din fars familie, en lærer, en ven forældre, eller en helt anden..? For jeg tænker jo, at hvis din morfar to gange ikke har kunnet finde ud af at respektere dine grænser, så er der jo en risiko for, at han kan finde på at gøre det igen. Og det skal han simpelthen ikke have lov til.
Måske er det svært for dig at finde en voksen. Det kan også være, at der er svært at finde ud af, hvad du skal sige til den voksne. Men så kan du altid ringe til BørneTelefonen 116 111 eller skrive til BørneChatten, hvor der sidder voksne klar til at snakke. De kan måske give dig nogle andre råd, så det bliver lettere at få snakket med en voksen.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen