Skilsmisse

Hej.
Jeg er en pige på 12 år. for 8 år siden blev mine forældre skilt det var ikke så slemt fordi jeg er vokset op med det. min far fik en kæreste ikke ret lang tid efter (B.......). for et halvt år siden gik de fra hinanden det var rigtig svært for mig men jeg er ved at komme over det.

MEN så fik min far en ny kæreste næsten lige efter (H....) hun er okay sød men jeg kan ikke lide tanken om at hun er sammen med min far de har næsten lige købt hus og det er jeg bare så træt af det hele gik fint indtil H.... kom ind i mit liv jeg kan ikke fordrage det.

også er der et andet problem jeg har menstruration og har haft det 2 gange men når jeg nu skal bo i det nye hus tør jeg bare ikke spørge hvor jeg skal stille mine bind. min far skal IKKE vide det og hvis jeg spørger H.... siger hun det nok bare til min far.

hvis jeg så ikke spørger ved jeg jo ikke hvad jeg skal gøre af dem jeg kan jo ikke bare have dem på værelset ved godt det ikke lyder som et så stort problem men det er det virkelig for mig, HVAD GØR JEG???

Hej pige på 12 år
Allerførst tak for dit brev. Det lyder dejligt, at dine forældre har kunnet håndtere deres skilsmisse på en god måde, det gør det lettere for børnene, der også er en del af skilsmissen.

Du har jo så desværre oplevet det en gang mere, når ens forældre får nye partnere, kommer man i de fleste tilfælde til at holde af den nye partner, så igen har du skulle bearbejde det. Det er jo noget anderledes, for her mistes kontakten ofte til den nye partner, hvilket kan være rigtig hårdt.

Din far har så været så fundet en ny kæreste igen, og det er så ikke så let for dig at finde din plads i det nye forhold, med nyt hus osv. Måske kunne du tale lidt med din far om, at det er svært for dig..? Sige til ham at selvom du synes, hun virker okay sød, så er det svært at vænne sig til. Måske kunne du også sige, at du også ind i mellem har brug for at være lidt alene med ham...

Du skriver, at din fars nye kæreste højst sandsynligt vil sige til din far, at I har snakket om det at have menstruation og hvordan du skal forholde dig til det med dine bind.

Kunne det mon alligevel være en god ide, at du prøvede at snakke med H om det? Du kunne fx sige til hende, at du gerne vil have snakken bliver mellem dig og hende og at du ikke har lyst til at din far bliver inddraget i din menstruation.

Jeg kunne forestille mig, at hun ville blive glad for at du viser hende din tillid. Du skriver i dit brev, at hun er okay sød, så selvom det er svært at udholde tanken om din far sammenmed en ny kvinde, så vil jeg tro hun vil være forstående og godt kunne holde det for sig selv. Men det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Det er naturligt, at det er lettest at snakke med en kvinde om menstruation og den slags, sådan er der mange i din alder, der har det.

Så mit råd til dig vil være, at du skal prøve at snakke med H og fortælle hende det, som det er: At du er nervøs for at hun vil sige det til din far og det vil du helst ikke have. Jeg håber, hun vil have forståelse for, at du helst kun vil dele det med hende og ikke med din far lige nu.

Mange hilsner
BørneBrevkassen