For snart 4 år siden kom jeg hjem, glad, fra en dag i skolen. Mine forældre siger de vil snakke med mig og min storebror. Mine forældre skal skilles. Det er sådan at mit liv i forvejen var lidt kompliceret på det tidspunkt.
Min bedste veninde havde fået konstateret kræft, hun er heldigvis rask nu, min mor havde været skilt før. Det vil sige at min mor havde en mand før min far, hvor de fik min storebror. Så blev de skilt og min mor bliver gift med min far, som så også blive skilt. Min mor flyttede fra K........ til S........
Nu er der noget tid siden og jeg er gået glip af min barndom og måtte vokse op meget hurtigt. Jeg gik glip af 5-7 klasse, der hvor det hele sker. Det der er mit problem nu, hvor jeg sidder her og snart er 16, er 3 ting.
1: min storebror har ikke noget sted at bo. Han 20 år gammel og hans rigtige far har ikke plads til ham, han vil ikke bo hos min mor fordi hun bor så langt fra alt. Han bliver nød til at bo hos mig og min far. Hos min far har vi ikke noget plads, vi har kun 2 værelser så min far sover i stuen.
Altså min bror bor hos hans papfae. Alt i min brors liv er gået galt og han har det virkelig svært, og man kan ikke hjælpe ham på samme måde som hvis han var yngre. Han har haft svært ved at tage en uddannelse, da han efter skilsmissen fik en form for angst da han skulle sove brækkede han sig, fik feber og ryste ture. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg holder så meget af ham.
2: min far har ikke nogle penge. Det har min mor heller ikke, men det mærker jeg ikke da jeg ikke bor der. Min fars kort er blevet overtrukket, for vi skulle købe mad osv. Det der er mit problem er at jeg defor ikke har penge til tøj og går tit i det samme.
Nogle af pigerne fra min klasse går og siger jeg har omsorgsvigt, og jeg blev virkelig ked af det da jeg fandt ud af det. For min far holder virkelig af mig! Og alle penge og alt arbejde ved jeg han gør for min skyld. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre når jeg ikke har penge til nyt tøj og alle så dømmer mig. Jeg vil så gerne havde penge ligesom alle andre, for dem i min klasse har vildt mange penge.
3: jeg har haft problemer med min krop i et halvt år. Jeg drikker om morgnen en smoothie, henne i skolen spiser jeg helst ikke og smider tit min mad ud. Jeg spiser aftensmad. Jeg har der virkelig svært ved min overkrop. Jeg kan ikke lide den måde min mave ser ud på.
Jeg føler jeg ser forkert ud, og siger tit til mig selv at det her ikke er sådan jeg burde de ud. Jeg vejer mig tit og bliver så ked af det når jeg ser hvad vægten viser. Men i virkeligheden er jeg faktisk ligeglad med hvad den viser, for mig handler det om hvad jeg kan se. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Tit bliver jeg hjemme fordi jeg synes jeg er for tyk til at vise mig... Hvad skal jeg gøre?! Hele mit liv er gået i stykker efter mine forældre blev skilt...
Kære pige på 15
Tak for dit brev. Du fortæller om dit liv, som det har været de sidste 4 år, siden dine forældre blev skilt. Jeg kan godt forstå,det ikke er nemt for dig, med de ting du beskriver. Jeg synes dog, det er rigtig positivt, at du fortæller at du faktisk er glad for din far og din storebror. I har nogle svære vilkår på grund af økonomiske problemer, og så virker det også som om at du følelsesmæssigt ikke helt har fået hjælp til at bearbejde skilsmissen..?
Det lyder som om, din far gør, hvad han kan for dig, og derfor kan jeg godt forstå, at du blev ked af at høre de andre omtale det som omsorgssvigt. Jeg kender dem jo ikke, men måske er de i virkeligheden bekymrede for dig, fordi de tænker, at du har brug for at se din far lidt mere og bekymre dig lidt mindre..?
Jeg synes, det lyder som om, at din fars stramme økonomi, påvirker jeres familieliv så meget, at det går ud over jeres hverdag. Med hensyn til de økonomiske problemer har jeg svært ved at vurdere om det er muligt at få hjælp nogen steder..?
Jeg forstår, at du også gerne vil have mulighed for at købe nyt tøj osv og det er der jo ikke noget at sige til. Måske kunne du snakke med din far om han vil undersøge om det er muligt at få økonomisk hjælp fra kommunen..? Da jeg ikke ved noget om hans situation, kan jeg ikke vurdere det. Hvis I henvender jer til socialforvaltningen, vil de måske også kunne hjælpe jer som familie, i forhold til de andre problemer I har, her tænker jeg også på din bror..?
Jeg tænker også, at du nok kunne have brug for at snakke med en voksen om din situation, måske en voksen uden for din familie..? Har du mon en god lærer eller en anden voksen i din omgangskreds som du kan snakke med..? I nogle kommuner findes der grupper for børn og unge, hvis forældre er blevet skilt. Måske er der sådan en i din by? Det kunne du evt. spørge din lærer om hun/ han vil undersøge? Her har du mulighed for at snakke med andre unge, som er i samme situation som dig.
Endelig fortæller du at du ikke kan lide din krop og synes at du er for tyk, selvom vægten siger noget andet. Jeg tænker at der er mange unge piger, der har det sådan. Din krop er sikkert ikke helt færdigudviklet endnu og der er mange idealbilleder af hvordan en krop skal se ud, som det for de fleste er svært at leve op til. Hvis du ser på kvinder i et omklædningsrum, eller på stranden, vil du nok bemærke, at de ser meget forskellige ud og de færreste ligner idealbillederne. Måske kunne det hjælpe dig lidt at finde de ting, du godt kan lide ved din krop og prøve at fokusere på dem i stedet for..?
Jeg håber, du kan bruge det jeg skriver. Og du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en rådgiver eller til at logge på UngeChatten her på hjemmesiden, hvis du synes det er rarere at skrive...
Kærlig hilsen BørneBrevkassen