Kære pige på 12 år.
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er bare rigtigt godt du skriver herind til BørneBrevkassen. Hvor må det bare være svært for dig, at du har mistet din dejlige fætter. Lige meget hvordan nogen dør, er det næsten altid meget svært at være tilbage for de efterladte. Jeg tænker alligevel at det må være ekstra svært for dig, når du stod din fætter nær.
Jeg tænker på, om du kan tale med dine forældre om, hvordan du har det. Når du tænker meget på ham, kunne det godt være en støtte for dig, hvis der var en voksen, du kunne tale med.
Jeg spekulerer på, om der evt. var nogen i din fars familie, du står ekstra nær, ligesom du gjorde med din fætter. Selv om det måske kan lyde underligt, kan det at dele fælles minder om en der er død tit være en lettelse. Måske ender I med at grine og græde, men det er helt ok, at det er sådan man føler. Kunne du måske vise de digte du har skevet til din fætter til en som du har det godt med i familien..?
Jeg spekulerer på om det kunne være en ide for dig at tage med en af dine lærer på skolen, det kan være du har mere brug for at tale med en der ikke kendte din fætter.
Når man virkelig savner et andet menneske, sker det nogle gange at de kan føleles helt virkelige i drømme og når man tænker på dem. Jeg tænker, at du på den ene eller anden måde kunne have gav af at tale med nogen om dine følelser og tanker.
Det kunne også være en mulighed for dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der er nogle rådgivere der er gode til at lytte til dig.
Mange kærlige hilsener
BørneBrevkassen.