OCD?

Hej, jeg er en pige på 14 år. Jeg tror jeg har ODC, men jeg er ikke helt sikker. Jeg har både tvangshandlinger og tvangstanker, som forstyrrer min hverdag meget.

Da jeg var omkring 7 år, fandt jeg ud af, at der var noget galt, fordi jeg gjorde underlige ting, så jeg er sikker på, at det ikke bare er fordi, jeg har det i en periode.

Jeg kan ikke så godt snakke med mine forældre om det, for de vil ikke tro på, at der er noget galt, og det bliver værre og værre. Her for tiden er jeg meget ked af det over det, og jeg har snakket med nogle af mine veninder om det, men jeg er stadig usikker på, om jeg skal søge hjælp? Jeg håber, i kan svare:)

Kære pige på 14 år,
tak for dit brev, som du har kaldt "OCD?"
Du skriver, at du både har tvangshandlinger og tvangstanker, som forstyrrer din hverdag meget, og at du har gjort "underlige ting" siden 7-års alderen.

Det er svært for mig at sige noget om det, du skriver om, fordi du ikke har skrevet konkret om, hvad de handlinger og tanker går ud på. Men jeg har bemærket, at du har skrevet, at du ikke så godt kan snakke med dine forældre om det, for de vil ikke tro på, at der er noget galt.

Jeg vil tro, at hvis det er noget, der har stået på i 7 år, vil de også have lagt mærke til det! Og så vil det være helt naturligt, at I får talt om, hvad det er, der foregår nu. Jeg synes, det lyder til, at det plager dig rigtig meget og det tænker jeg, må være udgangspunktet, når I snakker sammen,

Jeg tænker, det også er i deres interesse, at du får hjælp til dine problemer, så ikke du går og er alene med dine bekymringer og selv skal finde ud af, hvordan du håndterer trangen til at gøre bestemte ting. Men så tror jeg også, du er nødt til at fortælle dem ærligt om, hvad det er, der forstyrrer din hverdag..!

Det kan være, at I i fællesskab kan finde frem til, hvordan du kan forholde dig til dine tanker/handlinger, og hvordan du kan støtte dig til det. Det kan også være, at I i fællesskab kan tale med jeres læge om, hvad der kan gøres - og evt. få hjælp fra ham/hende til at få kontakt med en psykolog, der kan hjælpe, hvis problemerne fortsætter.

Hvis ikke du synes, du kan få talt med dine forældre om det, eller hvis ikke du oplever, at de lytter, så overvej om du måske kan snakke med din lærer om det.. En anden mulighed er at ringe til BørneTelefonen på 116 111. 

De bedste hilsner BørneBrevkassen