physisk syge forældre

heeej jeg har et problem med at mine forældre er physisk syge som jeg har rigtig svært ved at de har det og samtigdig har de også en depression og min storebror og fætter har lige fået en depression og jeg er blevet mere følsom hvad kan jeg gøre for at få det okay?

Kære du

Kære pige på 11
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært, når dine forældre, bror og fætter alle er psykisk syge. Du spørger, hvad du skal gøre for at få det bedre..??

Jeg ved at der rundt omkring i Danmark findes projekter, hvor man sørger for at hjælpe børn af psykisk syge forældre. Der har man mulighed for at møde andre børn, som er i samme situation og det kan ofte være rart at snakke med nogle som kender til, hvordan det er at have psykisk syge forældre.

Jeg tænker også, at du i hverdagen måske har brug for, at der er nogle søde voksne som du kan snakke med når dine forældre ikke har overskud til det. Jeg vil foreslå dig, at du henvender dig til din lærer og fortæller hende eller ham at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. Du kan evt. vise det brev du har skrevet og mit svar.

Din lærer kan henvise dig til PPR i kommunen eller måske har hun eller han kendskab til projekter i kommunen som kan hjælpe dig. Der findes også en forening for psykisk syge og deres pårørende. Den hedder Sind og muligvis, kan de også være til hjælp og støtte..?
 
Det kan også være til sundhedsplejersken på skolen du henvender dig, hvis du ikke vil snakke med din lærer, eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om, hvordan du ellers kan få noget hjælp. 

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk