Min lillesøster er kræftramt...

Hej BørneBrevkasse...
Jeg er 12 år og min lillesøster har uheldigvis fået kræft... Jeg lider meget under det og bliver normalt surere end andre børn, men det er som om min klasse ikke rigtig fatter at jeg hurtigere bliver sur end andre, selvom jeg tit siger det.

De siger tit til mig at jeg er et tudefjæs og jeg har mistet mange venner på det seneste... Hvad skal jeg gøre??
Knus Mig

Kære du



Kære pige på 12 år

Mange tak for dit brev.

Det er trist at høre, at din lillesøster har fået kræft. Og det er bestemt forståeligt, at du reagerer som du gør, da du jo er ked af det.

Det lyder som om, at din klassekammerater måske har lidt svært ved at forstå, at du har det, som du har det. Mon de er klar over situationen med din lillesøster? Har din lærer evt. meldt noget ud, sådan så at de er klar over, at de i en periode er nødt til at tage lidt hensyn til dig? Hvis ikke så kunne det evt. være en idé?

Derudover er det måske også rart for dig - ligegyldigt hvad, at du får talt med din lærer om, hvordan du har det - og hvordan du føler, at din klasse reagerer på dine følelser?

Jeg tænker om du mon har en voksen, som du taler med dine følelser om? Nogen gange kan det være rart at tale med andre end sine forældre... Så kan man måske fortælle nogle ting, som man ikke tør eller har lyst til at fortælle sine forældre.. Jeg ved, at der på alle skoler er tilknyttet en skolepsykolog - måske kunne det være en idé at tale med denne? Skolepsykologen er nemlig god at tale med - og har talt med andre børn, der ligesom dig har en meget syg søster eller bror.

Du skal også vide, at du også har mulighed for at ringe til vores BørneTelefon på 116 111. Her sidder der voksne rådgivere, som er gode til at lytte og give råd. (Det er helt gratis - og du er anonym)!

Du er altid velkommen til at skrive til BørnebrevKassen igen.

Kærlig hilsen BørnebrevKassen

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk