Hej.
Jeg havde en bedste ven, bedste drenge ven, som virkelig var til at stole på. Han var den eneste jeg kunne sige alt til, jeg fortalte ham hemmeligheder som jeg ikke kunne fortælle til mine veninder. Vi begge bor i samme by, og vi går ikke på samme skole.
Jeg flyttede så skole til en anden by, men hvor vi stadig boede i samme by. Nu syntes jeg bare at hele vores gode venskab er væk? Han ignorer mig når jeg skriver, ringer og når jeg møder ham i byen... Det gør mig virkelig ked af det at han på en måde bare gerne vil glemme mig..
Og jeg vil jo gerne vide hvad der er galt men han svare ikke.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, han var som en bror for mig. Vi fortalte alting til hinanden. Og nu er det som om at han aldrig har set mig før?
Jeg vil gerne have nogen at snakke med det her om, men jeg ser ikke min far, og jeg har det ikke godt hjemme hos min mor. Så kan jeg ikke snakke med nogle af dem. Jeg føler bare at jeg kun kan stole på ham, og kun kan snakke med ham om sådanne nogle ting.. Det er som om jeg har mistet ham fuldstændig.. Jeg elsker ham virkelig og jeg savner ham meget..
Kære pige,
Mange tak for dit brev, det lyder til at du har det rigtigt svært lige nu... Jeg synes, det er flot at du har prøvet at kontakte ham for at finde ud af, hvorfor tingene har ændret sig for ham… Men det er rigtigt svært, når han ikke ser ud som om han ønsker at svare…
Som jeg ser det, står du meget alene lige nu, så derfor tænker jeg, om der ikke findes en, du kunne fortælle hvordan du har det? Det kan godt være en voksen, en fætter eller måske en kusine, som du har det rigtig godt med? Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært at føle, at han bare vil glemme det hele. Jeg ved ikke, om det kunne være hjælpsomt for dig at skrive et brev til ham, hvor du skriver, hvordan du har det, og at det undrer dig, at I ikke taler sammen mere? Det kan godt være, at han ikke svarer, men så har du da prøvet det... Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du prøver at finde nogen, som kan hjælpe dig med at få snakket om, hvordan det er at gå og være ked af det, på den måde du gør... Måske det kan være en lærer eller måske en pædagog?
Du skriver, at du ikke har det godt hjemme hos din mor? Måske du også skal have lidt hjælp til det?? Jeg ved, at kommuner hjælper børn og forældre, der har det svært sammen, så måske det kunne være en ide at tale med nogen, der arbejder med børn og familier på kommunen? Jeg tænker, at dine lærere sikkert ved hvordan man kontakter kommunen. Når man skal tale med kommunen, kan det nogen gange være svært at få fortalt, hvad der er vigtigt, fordi kan man blive så overvældet, at det kan være svært at finde hoved og hale i det hele. Derfor har man ret til en bisidder. Det kan være en voksen du kender, men det kan også være en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps. Det er voksne, der ved hvordan tingene hænger sammen i en kommune, og som har mulighed for at komme med og støtte dig i at få fortalt, hvad der skal fortælles, så du er sikker på, at du bliver hørt og respekteret. Måske kan du starte med at læse lidt om det ved at klikke på linket, og så kan du jo overveje, om du har lyst til at ringe og høre lidt mere om det.
Jeg håber, at du kan bruge mine svar, men hvis du har brug for at vende det lidt mere, er du altid velkommen til at skrive igen til BørneBrevkassen, eller kontakte vores BørneTelefon på 116 111 (det er anonymt og gratis), eller du kan skrive på BørneChatten. Alle steder sidder der voksne klar til at lytte og støtte dig, samt svare på spørgsmål.
Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen