Vold i familien ødelægger mit liv

Hej børnebrevkasse,
jeg vil bare lige sige først, at jeg har skrevet til jer om dette problem omkring 2 eller 3 gange før, men jeg har ikke rigtig fået noget ordenlig hjælp. Jeg har også prøvet chatten RIGTIG mange gange. Men der bliver jeg ikke tage seriøst og halvdelen af tiden går med at rådgiveren spørger "Og hvordan har du det med det?" eller "Og hvad har du tænkt dig jeg skulle gøre ved det?" Hvilket bare gør det endnu mere ubehageligt, at skrive til jer.

Men til mit problem: Jeg bliver slået af mine forældre. Jeg for ingen omsorg fra dem, de tolerere mig ikke. Det vil ikke have bøvl med mig, hvis jeg ikke gør PRÆCIS som det passer dem, NÅR det passer dem, troer de mig. Mange gange tager de min computer, så jeg ikke kan skrive til jer. Og mange gange tager de min telefon, så de er sikre på at jeg ikke ringer til politiet.

Min mor har nogle gange sagt til mig at jeg skal have in-opereret nogle ting i ørene, fordi jeg kan høre alt for meget.. De skifter hele tiden mening og jeg ved ikke hvad de forlanger af mig! Jeg siger til dem at det er ulovligt at slå børn i Danmark, men de går bare helt hen til mig og hvæser op i mit ansigt "Har du glemt hvem der bestemmer?!!"

Jeg svarer at jeg selv bestemmer jeg ikke vil slås og så slår de mig. De laver tit aftensmad til mig som jeg de ved jeg ikke kan lide. Jeg fortæller ligeså stille at jeg ikke kan lide maden, så siger de at jeg skal skride ind på mit værelse, ellers får jeg bank og de tager min computer. Så går jeg ind på mit værelse. Fem minutter efter skriger de af mig at jeg skal komme ud og spise og så ved jeg slet ikke vad jeg gøre :(

De behandler min tvillingesøster helt fantastisk, de kan godt lide hende. Jeg er ikke et problem barn. Jeg gør mit aller bedste i skolen, jeg er på top 5 listen i matematik, på hele min årgang. (Og der går 80 elever) Jeg er også fagligt stærk i de andre fag, fordi jeg er bange for at jeg får flere slag hvis jeg ikke er.

Min tvillingesøster kan ikke lide mig, hun griner bare af mig, når de behandler mig dårligt. Jeg har mange gange snakket med min sundhedsplejske om det og de har mange gange snakket med kommunen. Allerede da jeg var 4 år, var mine forældre i retten om mig, når jeg siger jeg vil sige det til nogen. (at de slår mig) troer de mig endnu mere og siger "Du har fucking fået mig i retten da du var fire år! det vil jeg fucking aldrig igen!

hvis du siger det til nogen..." Og så bliver jeg slået igen, det er det samme hele tiden. Jeg ved aldrig om mine forældre er glade eller vrede når jeg kommer hjem. Der er også en regel her i huset: Jeg må ikke græde. Græder jeg bliver min computer taget fra mig og jeg bliver slået. Min mor må græde ligeså meget hun vil og det er frygteligt at se på, da jeg føler, der ikke er nogen til at passe på mig.
 
Jeg har mange gange prøvet at stikke af hjemmefra og jeg prøvede engang at kaste mig ud for en bil, men jeg turde ikke. Jeg kunne jo risikere at overleve. Så ville jeg nok ikke kunne gå... Mine bedsteforældre ved det også, men det vil ikke se det i øjnene, og vil ikke snakke med mig om det. Jeg har sagt det til to veninder. Den ene har jeg ikke fortrudt jeg sagde det til, men hende den anden troer mig tit med at sige det til hele skolen, så hun har også slået mig.

Hun ydmyger mig foran hele klassen, men jeg siger ikke noget igen. Jeg har sagt at hun skal stoppe, men jeg tør ikke sige mere. Kommunen siger at der skal mere til, for at de vil hjælpe mig og det ved jeg godt de ikke må sige, men det gør de altså.

Jeg tænker meget over det. Jeg er nemlig forelsket i en dreng fra min klasse.. Vi er tæt på at være kærester, men jeg vil ikke komme sammen med ham, selvom jeg elsker ham overalt på jorden, fordi jeg er bange for at han finder ud af det med mine forældre. Og der er meget, meget mere der går mig på. Men det hele er påvirket af det, at jeg ikke kan være ordenligt sammen med mine forældre.

Det er begyndt at gå ud over min skole, jeg er et klogere end gennemsnittet-barn., ifølge sådan en undersøgelse, er jeg mere kreativ end andre. Havde det ikke været for det, var jeg nok meget længere bag ud end i kan forstille jer. Jeg kan nemlig ikke spørge mine forældre til råds om lektierne, for de gider ikke hjælpe. Og nogle gange vil de ikke lade mig lave lektier. Bare for at jeg får det dårligt, er de glade.

Jeg hader ikke mine forældre, men jeg vil ikke sige jeg elsker dem, det kan jeg ikke. Jo jeg kan godt, men der ligger ikke så meget i det. Jeg ber til gud hele tiden, for gud elsker alle, jeg bliver ved med at sige til mig selv at det ikke er min skyld og at gud nok skal stoppe det, at der er et formål med at jeg bliver behandlet sådan. Igen, der er så meget mere at fortælle..

Jeg ved at jeg nok bare får sådan et standard pis svar om at jeg skal: "Snakke med en voksen om det, som en venindes mor eller sundhedsplejsen på min skole." Men for fanden det er det jeg har gjort tre gange og der sker ikke noget andet, end at mine forældre slår mig over at have sagt det igen!!!!
 
-Jeg kan ikke klare dette meget længere, jeg syntes det var nemmere at skrive det hele i et brev, det tog over en time at få skrevet det hele.. Fortsat god dag og læs lige det hele, ik? :P -

Hilsen hende den kun 12-årige pige der har oplevet mere lort end de fleste ;(

Kære pige på 12 år,

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg synes, at det er sejt og modigt af dig at blive ved med at kontakte både BørneChatten og BørneBrevkassen til trods for, at du ikke føler, at det har været hjælpsomt for dig. Jeg vil gerne beklage, at du ikke har oplevet at vores rådgivere har taget dine problemstillinger seriøst…

Jeg håber, at jeg i mit svar kan hjælpe dig således, at du får løst lidt op for den situation, du står i, og at du ikke føler, at mit svar er ubehageligt…

Jeg kan godt forstå, at du føler, at du ikke kan klare det mere… for når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det virker helt urimeligt den måde dine forældre og tvillingesøster behandler dig på. Måske ved du det godt, men jeg vil gerne sige det til dig alligevel – det er forbudt at slå børn i Danmark, så det dine forældre gør ved dig er meget alvorligt, og jeg tænker, at vi skal finde nogen der kan hjælpe dig...

Du fortæller også, at dine forældre truer dig til tavshed, og at de i det hele taget behandler dig rigtigt dårligt – Det er slet ikke i orden!

Jeg tænker, at du skal have hjælp med det samme, men jeg tænker også, at dine forældre skal have hjælp til at lære at blive omsorgsfulde forældre, der ikke slår og truer dig…

Jeg kan forstå, at du mange gange har forsøgt at tale med din sundhedsplejerske på din skole, og at hun har haft kontakt med din kommune, men at det ikke har hjulpet. Mon det er rigtigt forstået..?

Du fortæller også, at dine forældre har været i retten om dig… Er det mon fordi din kommune havde tænkt sig, at du skulle bo et andet sted end hjemme hos dine forældre..? Jeg tænker, at det aldrig kan være din skyld, at dine forældre er endt i retten – det håber jeg, du forstår…

Det lyder som om, at du i gennem lang tid har forsøgt at finde en voksen eller en ven, der kunne hjælpe dig, både på din skole og i din familie..? Jeg tænker, at du virkelig har gjort, hvad du kunne for at få hjælp – så jeg kan godt forstå, at du helt har mistet troen og lysten til at forsøge én gang til…

Du skriver, at din kommune siger, at der skal mere til, for at de kan hjælpe dig… Jeg tænker, at de skal hjælpe dig nu!

I Børns Vilkår har vi noget der hedder bisidderordningen. En bisidder fra Børns Vilkår er en voksen, der kender børns rettigheder og som kan støtte og hjælpe dig med f.eks. at tage kontakt til din kommune. For det er nemlig din kommune og din sagsbehandler, der skal hjælpe dig. En bisidder er ligeledes en voksen, der ser tingene fra dit perspektiv, og som sikrer at du bliver set og hørt.

Du kan læse mere om bisidderordningen her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Bisidder.aspx

Måske kunne det være hjælpsomt for dig at få kontakt med en af vores bisiddere..? Du kan komme i kontakt med dem ved at ringe på tlf. nr.: 3555 5559.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, og snakke med én af vores rådgivere dér. De kan også henvise dig videre til vores bisiddere.

Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen