pixel

Spørgsmål om BørneTelefonen

Her kan du se de spørgsmål, andre børn og unge ofte stiller omkring BørneTelefonen. Du kan også selv stille et spørgsmål eller kommentere på et af spørgsmålene.

 

Er der nogen problemer, der er for store eller små at tale om? 

Der er INGEN problemer, der er for store eller for små at tale om på BørneTelefonen. Alt det, der går dig på, gør dig ked af det, forvirret eller bange kan du tale om. Samtalerne kan handle om alt lige fra kærestesorger, problemer med venner og veninder, drillerier, mobning, skilsmisse, seksualitet, ensomhed, vold, seksuelle overgreb – kort sagt alt, hvad du går med af problemer og tanker.
 
 

Hvorfor kommer jeg ikke igennem til BørneTelefonen? 

Der er rigtig mange børn og unge, der ringer ind til BørneTelefonen, og derfor kan det desværre være lidt svært at komme igennem. Vi gør alt, hvad vi kan for at tale med så mange som muligt, så opgiv ikke – hvis du bliver i køen du skal nok komme igennem. 

 

Hvorfor spørger I hvor gammel jeg er, og hvor jeg kommer fra? 

Når du ringer til BørneTelefonen vil rådgiveren på BørneTelefonen som regel spørge dig om din alder, og hvor i landet du kommer fra. Din alder bruger vi til bedre at kunne forstå dig og din situation, men landsdel bruger vi udelukkende til statistik, så vi kan danne os et billede af, hvor i landet I ringer fra. 

 

Må jeg ringe flere gange?

Der er ingen grænser for, hvor mange gange du må ringe til BørneTelefonen. Det er bare ikke muligt at komme til at tale med den samme rådgiver næste gang, men alle rådgiverne på BørneTelefonen er vant til at tale med børn og unge om deres problemer.

 

Hvem tager BørneTelefonen? 

BørneTelefonens rådgivere har alle sammen erfaring med at tale med børn og unge. De er alle enten i gang med en uddannelse inden for børneområdet eller er færdiguddannede lærere, pædagoger, socialpædagoger, psykologer, læger, sygeplejersker osv. Alle rådgivere arbejder frivilligt, så de får ikke løn for deres arbejde på BørneTelefonen.

 

Er det gratis?

Ja, BørneTelefonen er gratis, så dit opkald kan ikke ses på telefonregningen.

 

Skal jeg sige, hvem jeg er?

Du behøver ikke fortælle, hvem du er, hvis ikke du har lyst. Skulle du alligevel komme til at sige, hvad du hedder, er det ikke noget, vi skriver ned.

 

Mangler der ikke to tal i telefonnummeret?

Det er helt rigtigt, at der normalt er otte cifre i et telefonnummer, men 116 111 er det rigtige nummer til BørneTelefonen. Det skyldes, at det er et fælles europæisk nummer, som mange af de andre BørneTelefoner i Europa også bruger. Så hvis du fx er i Sverige og ringer 116 111, får du fat i den svenske BørneTelefon.

 

Må man lave telefonfis?

BørneTelefonen vil gerne snakke med alle børn og unge om alt, hvad de har lyst til at snakke om, men den er ikke beregnet til telefonfis. Hvis du ringer og laver telefonfis, tager dit opkald måske pladsen fra børn, som er kede af det og har brug for at tale med en fra BørneTelefonen.

 

Hvornår er BørneTelefonen åben?

BørneTelefonen er åben alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

Kommentarer

HJÆLP!

Min familie er altid hjemme på det tidspunk, så jeg ved ikke lige hvornår jeg skal ringe? ://///

05-11-2012

Om drenge

Må man godt ringe og spørge om hvordan man afviser en dreng på en pæn måde eller hvordan man får ham til at slette sit nummer?

11-10-2012

Gode råd

Jeg har virkelig brug for at snakke med nogen. Men min familie er altid hjemme, så ved ikke hvornår jeg skal ringe? Har i nogle gode råd?

16-12-2011

Tidligt.

Hej, jeg syntes altså det er lidt tideligt at i slutter klokken 21:00. Det er bare en idé, men kunne i ikke lave tiden om til at i slukkede 22:00? Fordi de fleste er jo ikke engang gået i seng klokken 21:00...

17-10-2011

jeg kan ikke starte en samtale

hej jeg er en pige på 12 år som gerne vil snakke om nogle ting som jeg har problemer med men jeg er bange for og starte samtalen men jeg vile syndes det er rat og få snakket om det men jeg syndes det er sværet (hvad skal jeg gøre ved det?)

05-07-2011

HJÆLP

HVAD NU HVIS JEG BLIVER KED AF DET NÅR JEG RINGER??? MÅ JEG SÅ LÆGGE PÅ

17-04-2011

hvorfor er den der

jeg vil bare spørge om hvorfor der er sådan en skjul siden ude i højer side -->

16-04-2011

hjælp

hvorfor tager de ikke telefonen når man ringer og man virkelig har brug for hjælp

30-03-2011

gratis fra mobil?

Hej! Jeg skal spørge fra pige 14 år, om det også er gratis at ringe fra mobiltelefon, og spørge om hendes far, som tjekker hvem hun ringer til og fra på selvemobilen, kan se jeres nummer? eller på telefonregningen på oversigten?

16-01-2011
Show 1 - 9 of 9

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 

Skriv til BørneBrevkassen   Log på BørneChatten Læs mere om Børns Vilkårs Bisidderkorps
Du skal ikke finde dig i hvad som helst!
Læs om børns rettigheder
 

Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk