Brevkassen/ Mobning og drillerier, Venskaber og uvenskaber

Venner

Hej.

Jeg er en dreng på 14. Jeg har igennem mange år blevet mobbet.

Og siden det er stoppet har jeg været bange for at nogen går rundet og bagtaler mig. Så derfor er jeg rigtig usikker på mine drengevenner.

Hvad skal jeg gøre for at få det bedere? Så jeg ikke er bange mere.

Mvh Dreng på 14

Kære dreng på 14 år

Hvor er det godt, at du ikke bliver mobbet mere. Du er en af de få rå, der i den grad har været med til at stoppe mobning, der hvor du er - Det er sejt. Gid der var flere som dig.

Det er fuldt ud forståeligt at du stadig er lidt usikker og bekymrer dig omkring bagtaleri. Den følelse der sidder i kroppen efter man har været udsat for mobning er ikke let at komme af med. Det tager tid og en indsats fra de andre for, at du kan få tillid til dem igen. Selvom det måske ikke føles sådan nu, så er det en følelse der på sigt gør dig til en stærk og unik person. 

Ved dine venner, lærer og familie, hvordan du har det? Hvis ikke, så fortæl dem det. Det er nemlig altid en god ide at tale med nogen om,  hvordan man har det. Måske du skal fortælle dem det mange gange, men jo mere du taler om det - jo mere naturligt bliver det for dig, og den usikre følelse, du har i kroppen vil ændre sig med tiden. 

Du kunne måske lave en liste, hvor du skriver hvad det er, du er bange for. Tal listen igennem med en god ven eller familie, og tag en beslutning omkring, hvordan du slipper af med de ting, der står på din liste. Det lykkes måske ikke altid i første forsøg, men løbende kan du strege ting fra listen, og til sidst skulle den gerne være helt tom. Vil det være en idé for dig? Måske er det dine forældre og en god lærer, som du vender det med, så du har nogen, der kan støtte dig. Din lærer kan nok også lige få en snak om det i klassen, hvis det vil hjælpe?

Tro på, at du er god nok og den oplevelse, du har haft, nu har gjort dig stærkere. Du vil hurtig kunne spotte hvis nogen ikke har det godt og bliver mobbet - Det er en god evne at have, og det gør dig til en alletiders ven. Dem der har dig som ven er derfor super heldige!

Hvis du har brug for det, så er du er også velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111 til BørneTelefonen. Vi vil gerne snakke med dig.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

 

Giv en kommentar eller et råd

CAPTCHA

Skriv teksten i billedet

Vi læser alle kommentarer, men det er ikke dem alle, der bliver udgivet

Voksne er velkomne til at læse brevene, men kommentarer fra voksne udgives ikke.

Hvad hjælper mod mobning?