Brevkassen/ Selvmordstanker, Seksuelt overgreb, Sociale medier

jeg vil ikke leve mere... HJÆLP!

Hej bb

jeg er en pige på 13 som er meget ked af det hele tiden. jeg har bl.a. fået sendt et nude rundt af mig. så er jeg også begyndt at sidde bag en mur i timerne som er mega pinligt.

folk i min by kalder mig også alt muligt. fx luder, kælling, billig, møgso, klamme. de vil ikke røre ved mig altså intet seksuelt men bare fordi de har hørt jeg onanere. også har jeg fået delt nudes af mig selv. jeg er også begyndt slet ikke at spise noget. og jeg har tabt mig 5 kilo her på det seneste.

jeg bliver taget hårdt fat i derhjemme. men det værste er da jeg blev voldtaget.. ja jeg har aldrig fortalt det til nogen... overhovedet! det skete i sommerferien hvor jeg skulle ud med nogle venner også kom der en mand. jeg er knust og tror ikke jeg kan/vil leve mere.

jeg er knust

hilsen pigen der vil dø

Hej pige på 13 år. 

Du har været igennem nogle ting, som du ikke skal stå alene med. Så jeg er så glad for, at du har skrevet herind. Det er vigtigt, at vi sammen kan finde nogen, som du kan snakke med. Jeg forstår, at der er tre problemer i dit brev. Det seksuelle overgreb, nudes og de ting, du bliver kaldt og at du bliver taget hårdt fat i derhjemme. 

Det er tre store ting, men det er ting, som der kan blive gjort noget ved. Du behøver ikke blive ved med at have det, som du har det lige nu. Men du skal ikke gøre det alene, du skal have noget hjælp. Har du en god voksen, som du kan betro dig til? Du skriver, at du ikke har fortalt det med voldtægten til nogen, hvordan kan det være? Hvad med de veninder som du var sammen med. Ved de det ikke? 

Har du en god lærer, som kan fortælle de her ting til. Det kan også være, at du skrive det til din lærer på intra, hvis det er nemmere for dig? Det kan også være en veninde, en veninde forældre, dine forældre eller et andet familiemedlem. Hvis du finder en, som du kan snakke med, men stadig synes det er svært at få sagt, så kan du måske vise dit brev og det her svar til personen. 

Hvis du fortæller det til nogen omkring dig, så har de mulighed for at hjælpe dig. Det kan f.eks. være, at den voksne du snakker med kan finde et sted, hvor du kan snakke om voldtægten. Når man skal komme videre efter voldtægt, så er det vigtigt, at man får hjælp til at komme videre. Det gør man f.eks. ved at snakke om det og ved at forstå, at det ikke er ens egen skyld, at det skete. 

Hvis nudes er blevet sendt fra nogen i din klasse, så synes jeg, at du skal snakke med jeres lærer om det. I klassen kunne I have en snak om, hvordan man håndtere billedere og hvordan man bruger internettet. Det er faktisk slet ikke lovligt at sende nøgenbilleder af andre rundt. Dem der har sendt nøgenbilleder af dig, ved måske ikke det er ulovligt og så er det jo meget godt, at de får det at vide. Det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning for dem, da det på ingen måde er i orden det de har gjort! Det håber jeg virkeligt, at du har mod på at sige til en god lærer.

Det lyder også til, at du har det svært der hjemme - det er heller ikke ok, at der bliver taget hårdt fat i dig! Hvis du har det svært derhjemme, så kan det også være en rigtig god ide at snakke med din lærer om det. Det er vigtigt, at der er nogen voksne omkring dig, som ved hvordan du har det, så de kan hjælpe dig og passe på dig. Måske vil det være godt, at du viste dit brev og mit svar til en god voksen, som skal hjælpe dig - når den voksne ved de ting, som du fortæller mig i dit brev. Det er nemlig et ansvar, som alle voksne har overfor børn og unge.

Hvis alt det her bliver for uoverksueligt, så synes jeg, at du skal ringe ind til os på BørneTelefonen på 116 111, så vil vi meget gerne hjælpe dig endnu mere. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen. 

 

drengen der gerne vil ha at du lever

woooah wow wow. tung historie har du sagt det til din mor, eller far. for det er lige meget om det er pinligt eller ej sig det. spyd ud med det. for det er alvorligt, og ingen skal kalde dig luder eller sende Nds til Folk!

Giv en kommentar eller et råd

CAPTCHA

Skriv teksten i billedet

Vi læser alle kommentarer, men det er ikke dem alle, der bliver udgivet

Voksne er velkomne til at læse brevene, men kommentarer fra voksne udgives ikke.