Børn hjælper børn

Længere nede kan du både indsende dit eget brev og søge efter ældre breve. God fornøjelse!

Åbne breve

Der er ingen åbne breve lige nu. Du kan læse tidligere breve og kommentarer nederst på siden.

Husregler og gode tips

Herunder kan du læse Børn hjælper børns husregler og gode tips.
Alle breve og råd bliver læst igennem, inden de postes for at sikre, at husreglerne overholdes.
Derfor er det godt at tjekke dem ud, hvis du gerne vil indsende et brev eller poste et råd eller en kommentar.

Pas godt på dig selv

For at passe godt på dig selv, skal du holde øje med ikke at skrive personlige oplysninger om dig selv eller andre. Det kan være navn, efternavn, kælenavn eller telefonnummer, adresse, links til andre sociale medier, e-mail m.m.

Det er okay at nævne f.eks. en stor by, men lav ikke præcise beskrivelser af steder du eller andre kommer, som f.eks. en park, et storcenter, en klub osv.

Børn hjælper børn er ikke et socialt forum og derfor heller ikke et sted, hvor man f.eks. laver aftaler med andre om at mødes, hverken i virkeligheden eller på andre sociale sider.

Pas godt på hinanden

Vi skal alle hjælpe hinanden med, at Børn hjælper børn er et rart og trygt sted at være. Derfor er det vigtigt, at man skriver i en god tone, respekterer hinanden, ikke skælder ud, truer osv.

Når man skriver på nettet går det tit rigtig hurtigt, og man glemmer nogle gange, at det man skriver kan lyde voldsomt for den, der læser det, selvom det måske slet ikke var sådan ment.

Så tænk over, om det du skriver måske kan såre andre, der læser det.

Læs tråden, før du giver et råd

Det er en god idé at læse andres råd, før du poster dit eget. På den måde hjælper du med, at den der har indsendt et brev føler sig taget alvorligt og får nogle råd, der passer til det, de har skrevet. Derfor er det også vigtigt, at der ikke bliver skiftet emne.

Hvis du læser andres råd igennem, er du sikker på, at du ikke skifter emne eller gentager, hvad andre har skrevet

Hav tålmodighed

Vores moderatorer har det største ansvar for, at Børn hjælper børn er et trygt og rart sted at være. Det er dem, der udvælger ugens breve og sørger for, at alle råd læses igennem, inden de postes, så husreglerne overholdes og ingen føler sig ubehageligt tilpas.

Men for dig der gerne vil give et råd betyder det, at der kan gå noget tid, før det kan læses på skærmen. Det kan også være rart at huske på, hvis du har indsendt et brev og bliver i tvivl om, hvorfor der går lang, tid inden nogen svarer.

Vi tjekker posts så hurtigt vi kan, men hav tålmodighed. Imens kan du gå på jagt i de andre breve på siden eller på Børnetelefonens brevkasse.

Vi tager alle alvorligt

Alle henvendelser på Børn hjælper børn bliver taget alvorligt, og der er ikke nogle problemer, der f.eks. er for små eller mærkelige. Hvis noget fylder hos dig, fylder det også tit hos andre.

Nogle gange kan man måske komme til at overdrive sin historie i de breve eller råd man poster, fordi man vil være sikker på, at det bliver taget alvorligt. Og derfor er det vigtigt at sige, at moderatorerne tager alle historier, breve og posts alvorligt, og at vi med vores husregler forsøger at vise, hvor vigtigt det også er for alle andre at gøre.

Nogle breve eller råd kan dog handle om nogle ting, som det er bedre at få hjælp til af BørneTelefonens andre medier. Det kan være fordi, at nogle emner og problemer bliver et for stort ansvar for andre børn at skulle hjælpe med, eller fordi der er nogle beskrivelser, der kan gøre andre utrygge eller forskrækkede.

Andre breve der har fået råd

Her kan du læse, hvad andre har fået råd om.

7

Hvorfor kan jeg ikke bare være mig selv!!!

hej, jeg er en pige på 14 år.   Jeg har i noget tid tænkt over hvorfor jeg ikke kan være mig selv når jeg er sammen med mennesker på min egen alder. Det skal lige siges at jeg er en meget åben person der elsker at snakke og møde nye mennesker og jeg kan sagtes tale med ældre...
6

Jeg er ik god nok!

Jeg er en pige på 14 år, er 168 høj og vejer 56 kg.   Jeg har altid været den tynde pige, som var lidt undervægtligt og der var jeg tilfreds med mig krop.   Men nu føler jeg mig som det overvægtige pige, jeg spiller fodbold og løber meget men stadig vejer jeg for...
1

Mit selvejr

Hej jeg er en dreng på 12 år   Jeg har den der følelse af at jeg er en meget mærkelig dreng   jeg er blevet blokeret af en af Mine venner hun er sød og smuk og dejlig vi klingede rigtig godt sammen men så blokeret hun mig og jeg har prøvet at få kontakt med...
9

Hvordan får jeg god selvtillid?

Hej drenge og piger, jeg er en fjorten årig dreng med lav selvtillid og ret lavt selvværd.   Jeg havde en lettere depression for et år siden men det går bedre nu. Dog har jeg stadig meget dårlig selvtillid og jeg er ikke rigtig god til noget. Da jeg var mindre gik jeg til...
9

Genert

Hej jeg er en pige der er ret genert.   Jeg har få venner og er ikke genert rundt om dem eller min familie. Men jeg har fået af vide af min bedste veninde at jeg bliver ret stille og lukket inde når en af hendes venner kommer over til os. Hun har mange venner og er mere åben...
6

Tænker for meget hver andres mening?

Hej!   Jeg tænker simpelthen for meget over hvad andre tænker og syntes om mig. Jeg er en pige på 14 år og har haft det sådan meget længe. Jeg kan ikke engang lægge syg herhjemme, uden at jeg tænker på hvad andre mon nu tænker oppe i skolen.   Hele mit liv er...
4

Usikker på om jeg er god nok.

Hej mit navn er Andreas og er 17 år.   Jeg går og ændre personlighed konstant..jeg prøver at finde den side af mig selv som jeg selv kan lide at være men en som også andre syntes godt om... grunden er at jeg mangler kærlighed og støtte i livet.   I min fritid går jeg...
8

Kan jeg være mig selv?

Jeg kan godt lide at gå med makeup og elsker at ligge det. Men mine forældre og mine så kaldt venner er begyndt at kommentere meget på min makeup ( altså øjnbryn, farve på min læbestift osv ) jeg tager ikke specielt meget på når jeg skal i skole men alligevel skal der kommenteres på det...
7

Kønshår... ://

Hej Børn..   Jeg er en pige på 13 der har lavt selvværd..   Jeg har lige bestemt mig for st barbere mig dernede og jeg er bange for folk vil tænke jeg er underlig.   Jeg vil ikke deltage i fællesbadene (idræt) fordi jeg vil ikke have dem til at tænke...
9

Kærester er et problem /nogen råd

Hej :D jeg er en dreng på 12 år, jeg har haft 1 kæreste, men så slog hun op og jeg følte det hele var min skyld.   Her for 1 måned tids siden blev jeg forelsket i en pige og jeg føler stadig for hende jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hendes veninder har ødelagt min selvtillid...