Børn hjælper børn

Længere nede kan du både indsende dit eget brev og søge efter ældre breve. God fornøjelse!

Åbne breve

Der er ingen åbne breve lige nu. Du kan læse tidligere breve og kommentarer nederst på siden.

Husregler og gode tips

Herunder kan du læse Børn hjælper børns husregler og gode tips.
Alle breve og råd bliver læst igennem, inden de postes for at sikre, at husreglerne overholdes.
Derfor er det godt at tjekke dem ud, hvis du gerne vil indsende et brev eller poste et råd eller en kommentar.

Pas godt på dig selv

For at passe godt på dig selv, skal du holde øje med ikke at skrive personlige oplysninger om dig selv eller andre. Det kan være navn, efternavn, kælenavn eller telefonnummer, adresse, links til andre sociale medier, e-mail m.m.

Det er okay at nævne f.eks. en stor by, men lav ikke præcise beskrivelser af steder du eller andre kommer, som f.eks. en park, et storcenter, en klub osv.

Børn hjælper børn er ikke et socialt forum og derfor heller ikke et sted, hvor man f.eks. laver aftaler med andre om at mødes, hverken i virkeligheden eller på andre sociale sider.

Pas godt på hinanden

Vi skal alle hjælpe hinanden med, at Børn hjælper børn er et rart og trygt sted at være. Derfor er det vigtigt, at man skriver i en god tone, respekterer hinanden, ikke skælder ud, truer osv.

Når man skriver på nettet går det tit rigtig hurtigt, og man glemmer nogle gange, at det man skriver kan lyde voldsomt for den, der læser det, selvom det måske slet ikke var sådan ment.

Så tænk over, om det du skriver måske kan såre andre, der læser det.

Læs tråden, før du giver et råd

Det er en god idé at læse andres råd, før du poster dit eget. På den måde hjælper du med, at den der har indsendt et brev føler sig taget alvorligt og får nogle råd, der passer til det, de har skrevet. Derfor er det også vigtigt, at der ikke bliver skiftet emne.

Hvis du læser andres råd igennem, er du sikker på, at du ikke skifter emne eller gentager, hvad andre har skrevet

Hav tålmodighed

Vores moderatorer har det største ansvar for, at Børn hjælper børn er et trygt og rart sted at være. Det er dem, der udvælger ugens breve og sørger for, at alle råd læses igennem, inden de postes, så husreglerne overholdes og ingen føler sig ubehageligt tilpas.

Men for dig der gerne vil give et råd betyder det, at der kan gå noget tid, før det kan læses på skærmen. Det kan også være rart at huske på, hvis du har indsendt et brev og bliver i tvivl om, hvorfor der går lang, tid inden nogen svarer.

Vi tjekker posts så hurtigt vi kan, men hav tålmodighed. Imens kan du gå på jagt i de andre breve på siden eller på Børnetelefonens brevkasse.

Vi tager alle alvorligt

Alle henvendelser på Børn hjælper børn bliver taget alvorligt, og der er ikke nogle problemer, der f.eks. er for små eller mærkelige. Hvis noget fylder hos dig, fylder det også tit hos andre.

Nogle gange kan man måske komme til at overdrive sin historie i de breve eller råd man poster, fordi man vil være sikker på, at det bliver taget alvorligt. Og derfor er det vigtigt at sige, at moderatorerne tager alle historier, breve og posts alvorligt, og at vi med vores husregler forsøger at vise, hvor vigtigt det også er for alle andre at gøre.

Nogle breve eller råd kan dog handle om nogle ting, som det er bedre at få hjælp til af BørneTelefonens andre medier. Det kan være fordi, at nogle emner og problemer bliver et for stort ansvar for andre børn at skulle hjælpe med, eller fordi der er nogle beskrivelser, der kan gøre andre utrygge eller forskrækkede.

Andre breve der har fået råd

Her kan du læse, hvad andre har fået råd om.

9

Mor og far er skilt

Hej!   Jeg går i 2. Klasse og min far skal snart flytte fordi min mor og far skal skiles. Jeg bliv rigtig ked af det da jeg hørte nyheden.   Her i efterårs ferien spikolerede jeg over hvordan det blir i skolen. I det mindste har jeg en veninde som kener det her....
10

Den nedrern stedmor

Hej allesammen.   Mine forældre er skilt. Og det er egentlig fint. Men min far har en kæreste der ikke kan lide mig, og siger dårlige ting om mig, og min mor.   Jeg har et problem. Jeg vil gerne se min far, men vil ikke se hende (de bor sammen)! Jeg ved ikke hvad jeg...
3

Fanget i midten....

Hej jeg er en pige på 12 år, mine forældre skændtes meget og er skilt, det har de været lige siden jeg var 3 så i 9 år...   Min far har en tendens til at når han for en ny kæreste ændre han sig fuldstændigt... Der har været en masse problemer med hvem jeg skulle bo hos, min...
3

Fars nye kæreste

Hej, jeg er en pige på 12 år.   I februar blev mine forældre skilt. Min hund blev en dele-hund (hver anden weekend er han hos min mor) Efter højest en måned fik min far en ny kæreste, som har 3 sønner(hende kalder vi får X)   I starten virkede hun flink nok....
4

Forældre skilt

Mine forældre er skilt og jeg kan ikke så godt lide. Min nye papmor.   Jeg syndes hun har ændret sig MEGET. Her på det sidste nu hvor min far og hende er flyttet sammen. Før var hun sød og kærlig. Det er hun også nu men bare ikke på samme måde.   Jeg syndes ikke at...
9

Hvorfor far?

Hej, jeg er en pige på 10 år.   Cirka 2 år siden, blev mine forældre skilt, det havde jeg noget imod. Siden da er min far blevet sur på min mor et par gange, og givet hende skylden.   For nyligt kom han ikke til min skolehjemsamtale, hvilket var ærgerligt. Jeg...
66

Mine forældre skal skilles

Hej! Jeg er en dreng på 10 Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.   Jeg kom hjem fra en ven og så sagde mine forældre til mig de skulle snakke med mig. Jeg går så derop, og så fortæller de at de skal skilles.   Jeg er så ked af det, og ved ikke hvad jeg skal...
13

hjælp jeg har ikke nogen af snakke med

Hej jeg er en pige på 10 år   mine forældre er skilt min far har en kæreste og de har et barn sammen   jeg er ikke særlig meget hjemme hos min far fordi at min søster ikke vil sove der. Jeg er helletiden ked af det jeg føler mig revet met over.   ...
3

familie problem

Hej allesammen. jeg er snart 13 og har brug for hjælp.   min mor og far er skilt. min mor og jeg er tit oppe at skændes. i dag glemte jeg at lave mad og støvsuge (jeg er meget glemsom) jeg havde sat en alarm men den spillede ikke:( derfor var min mor sur på mig og jeg...
4

Skilsmisse (problemer med far)

Jeg er en pige på 13 år.   Jeg har en biologisk far som ikke vil kendes ved mig og en papfar som har været der igennem hele mit liv. Men nu er min mor og papfar blevet skilt og jeg kan ikke lide at være hjemme hos ham. Jeg er der hver anden weekend.   jeg har...