Skilsmisse - initiativret børn

Du har det, der kaldes en initiativret. Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Statsforvaltningen om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde formularen og sende den direkte til Statsforvaltningen. Print brevet her.

Det kan også være, at du kan bede en voksen, som du kender, om at hjælpe dig med at skrive et brev til Statsforvaltningen – måske en lærer på din skole, en pædagog på din klub eller en anden voksen.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.