Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14

 

Tak for dit brev. Det lyder rigtig dejligt for dig, at du har fået en god veninde, som du nu også er begyndt at have følelser for. Det er jo skønt at være forelsket, men for mange er det også en følelse som kan betyde, at de i starten bliver meget usikre på hvad det hele nu er for noget.

Du fortæller, at I har kendt hinanden i 14 dage og det er jo egentlig ikke så lang tid...? Du fortæller også, at det virker som om at pigen ikke har helt de samme følelser for dig. Det er jo svært helt at vide, hvad hun føler. Det kan være, at hun lige nu er lidt usikker og måske er hun ikke helt så hurtig til at udtrykke sine følelser som du er?

Jeg synes, at det er rigtig flot, at du har fortalt hende hvad du føler. Uanset, hvad hun evt. svarer dig eller hvor længe der går, så synes jeg at du skal stå ved dine følelser. Men måske skal du lige give pigen lidt længere tid inden hun finder ud af, hvad hun føler for dig? Hvis du har mod på det, kan du måske sige til hende, at det er ok hvis hun skal bruge lidt tid til at finde ud af hvordan hun har det med dig. Så kan I jo stadigvæk mødes som venner, og lærer hinanden endnu bedre at kende..?

Hvis du har lyst til at tale lidt mere direkte med en rådgiver, er du meget velkommen til at logge på chatten, ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111.

 

Held og lykke med det.

 

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat